Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holberg’
27
dan letfærdig Tale vilde i en Grams Øine have været
fuldkommen tilstrækkelig til ganske og aldeles at frakjende ham Navn
af en alvorlig Videnskabsmand. Ikke destomindre har man i den
nyere Tid erkjendt, at Voltaire hører blandt de første, der har
grundlagt en sand historisk Videnskab, ja en udmerket, nylig af.
død engelsk Forfatter (Buckle) har endog ment, at han, naar alt
kommer til alt, er den største Historiker, som Europa endnu har
frembragt. Hans store Fortjeneste er, at han erkjendte og aabent
udtalte, at hvad Historieskriverne hidtil fornemmelig eller
udelukkende havde beskjæftiget sig med, Krige, Hofintriger,
diplomatiske Underhandlinger o. s. v., er lidet væsentlige Udvortesheder,
og at Forskningens Hovedformaal bør være den indre Udvikling,
Opinionernes, Videnskabernes, Sedernes, Samfundsforholdenes
Historie. Men denne Opfatning har allerede Holberg, der er
ældre, klart og bestemt udtalt og tildels ogsaa gjennemført. Han
anfører, i Fortalen til sin Danmarks Historie, som noget, der maa
tjene til dette Verks Anbefaling, at det «ikkun løsligen taler om
Krige, Feltslag, Beleiringer m. m., men derimod med Flid melder
om indenlandske Sager og om Rigets Love, Konstitutioner og de
store Etablissements, som ere skeede, og hvis Læsning giver en
Kundskab om Landets saavel gamle som nærværende Tilstand».
Han har i den fortræffelige «Betænkning over Historier», der er
forudskikket 3die Del af det samme Verk, givet en Udvikling af
Historiens rette Begreb og Methode, der viser, hvor langt han
var forud for sine lærde Samtidige. Han erkjender her, at det
ikke er de enkelte Begivenheder, men deres Forbindelse og
Sammenhæng, der udgjør Historien, at der altsaa maa gjøres Valg
mellem dem, at intet er af Betydning alene fordi det er skeet,
men formedelst den Maade, hvorpaa det er skeet, og den
Virkning, det gjorde. «Dersom Historien intet andet var end
forbigangne Tings simple Beretning, bekjender jeg, at det er hver
Mands Arbeide. Men saadan Definition er ganske utilstrækkelig,
og den mindste Historie udfordrer et heelt og fuldkomment
Menneske. En, der paa sine Fingre veed at opregne alle Konger,
Fyrster, Paver og Bisper tilligemed Aarstallene, er derfor ikke
Historikus, ligesaa lidet som den, der kan en Glosebog, er
Filolog; Dygtigheden bestaar ikke i at have en fugtig og beget Hjerne,
hvori alting bliver hængende.»
Om det end ikke kan siges, at Holberg i et og alt
gjennemførte de Regler, han selv har opstillet for en god
Historieskrivning, maa det dog erkjendes, at han ogsaa paa dette Felt brød
nye Raner og optraadte med afgjørende Originalitet. Han er den
første i dansk-norsk Literatur, hvis historiske Skrifter er noget
mere end blotte Lærdomsdynger. Hans Opgave «at indføre den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
