Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Portrætter og Essays
havde han aabent Øie og Sans. Man kan sige, at han
anticiperede den «feu croisé» eller Samvirken af fransk og engelsk Aand,
der siden skulde foregaa efter en saa overordentlig Maalestok og
faa en slig verdenshistorisk vidtrækkende Betydning. Han
forenede Frankriges literære Kunst og Englands Filosofi paa en Tid,
da en saadan Forening endnu var noget nyt, og da de to Landes
Aandsliv endnu fordetmeste gik sine helt adskilte Veie. Han kom
derved ikke blot til at staa som en Repræsentant for en ny Aand,
en ny Smag og Stil inden sit eget Sprogsamfund; men han kom
til at indtage, ogsaa fra europæisk Synspunkt seet, en ham alene
tilhørende, eiendommelig Plads. Hans Eksempel er et
opmuntrende Vidnesbyrd om, at et lidet Folk kan være med i en stor
europæisk Aandsbevægelse anderledes end blot passivt, og at det
ikke er nogen nødvendig Regel, at nye Idéer og Aandsretninger
først da optages hos de smaa Folk, naar de har fundet
almindelig Approbation hos de store eller er blevne udslidte eller aflægse
hos dem.
Holberg, som var fortrolig baade med fransk og engelsk
Aandsliv, laante fra begge, paavirkedes af begge, men indtog paa samme
Tid en selvstændig Holdning ligeoverfor begge. — Han optog den
franske Renæssances Kunstform i Hensyn paa den
komisk-satiri-ske Digtning, men uden at binde sig til den slavisk i nogen
Henseende. Han satte sig ud over adskillige af dens Regler, hvis blot
konventionelle Karakter han indsaa; han udvidede med stor
Dristighed og Dygtighed dens noget snevre Ramme, saa at den kunde
optage nyt Stof og give Rum for en djærvere realistisk Skildring.
— Hans Filosofi var i Hovedsagen af engelsk Oprindelse. Naar
han vrager Metafysiken og mener, at den filosofiske Tænkning
bør holde sig til Empiriens faste Grund istedetfor at foretage
Luftseiladsen — naar han udtaler, at han for sin Part heller vilde
se de religiøse Dogmers Tal indskrænket end udvidet, eftersom
Theologiens og Troens Fuldkommenlied pleier at staa i et
omvendt Forhold til hinanden, saa at «det er troligt, at hvis
Apostlene komme til Verden, vilde de ikke forstaa det ringeste af den
Theologi, som læres paa visse Steder, som for Exempel udi
Coimbra og Salamanca», — naar han fremhæver Moralen som
Religionens sande Kjærne og mener, at man bør beflitte sig paa
et helligt Levnet og sætte Religionstvistigheder tilside, — naar
han hylder Grundsætningen om uindskrænket Frihed i religiøse
Materier og hævder Granskning af Religionens Lærdomme som
en Sandhedspligt, hvilken man ikke har Ret til at unddrage sig
af nogetsomhelst Hensyn eller under nogetsomhelst Paaskud, —
naar han siger, at han ved, at han skal blive salig ved sin egen
og ikke ved sin Sogneprests Tro, — at han ved, at Religionen ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
