Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Portrætter og Essays
lians Satire hovedsagelig er rettet mod dem, der elsker
«Antiqvi-teter og hader nye Propheter», mod de knarvorne Spidsborgere,
der tror, at Verden bliver skrøbelig, fordi de selv bliver det, mod
Pedanterne, der frygter et barbaries, fordi man ikke vedbliver at
træde de gamles Fodspor. Ogsaa hans Historieskrivning er
præget af den samme Aand. Ogsaa her møder vi jævnlig Ytringer,
der tyder paa, at Troen paa Menneskenaturens Perfektibilitet, Idéen
om en stadig fortsat Fremgang i Moral og Oplysning har været
et af Elementerne i hans Livsanskuelse. Naar denne Tro hos
ham ikke er bleven en klar og konsekvent Theori, naar han,
hver Gang han kommer ind paa Spørgsmaalet, om Verden gaar
frem eller tilbage, udtrykker sig svævende og mener, at der kan
siges adskilligt baade pro og contra, saa maa vi huske, at endog
de videst fremadskredne Aander i hans Samtid ikke var komne
synderlig længere i saa Henseende. Hverken Voltaire eller
Montesquieu har havt noget klart og sikkert Begreb om, at Historien
er en fremadskridende Udkiklingsproces, skjønt Tanken ikke
kunde være dem fremmed. Det er først i sidste Halvdel af det
18. Aarhundrede, at denne Tanke bryder helt igjennem; det er
først Turgot og Condorcet, der har lagt den til Grund for en
sammenhængende Betragtning af den hele Verdenshistorie; det er
først hos dem, at den er bleven udviklet til en virkelig Theori.
Den anden af de to Grundtanker, hvorpaa Nutidens historiske
Videnskab kan siges at hvile: Tanken om, at der inden den
historiske eller moralske Verden raader en lignende Lovmæssighed
som inden den fysiske,— er ligeledes i visse Maader gammel, saa
gammel som Historieskrivning og historisk Granskning overhodet
og vel saa det. Endog det mest dagligdagse, kuranteste
Ræsonnement over historiske eller politiske Materier forudsætter
uvilkaarlig en saadan Lovmæssighed. Alligevel maa det erkjendes i
Hensyn paa denne Tanke, at den som videnskabelig Idé først tilhører
det 18. Aarhundrede. Den første Forfatter, der paa en klar
bevidst Maade har slaaet en Streg over den hævdede Modsætning
mellem Historien som Frihedens og Naturen som
Nødvendighedens Verden, der har erkjendt og udtalt, at der saalidt er
Nødvendighed paa den ene Side som Frihed paa den anden, — at
følgelig den samme Methode, der har ført til saa store og sikre
Resultater paa det naturvidenskabelige Omraade, ogsaa er
anvendelig paa det historiske, at det gjælder ogsaa her at gaa fra det
specielle til det almindelige, at generalisere uden at slippe de
faste Støttepunkter i den faktiske Sammenhæng, — er Montesquieu;
det første Verk, hvor denne Methode er søgt gjennemført med
nogen Konsekvens og efter en større Maalestok ved Behandlingen
af historisk-politiske Problemer, er Montesquieu’s Esprit des lois.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
