Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holberg’ 47
forstokkede Orthodoksi, Vielgeschrei’s Stundesløshed, Stygotius’s
Lærdom, Erasmus Montanus’s Philosophia instrumentalis til
Gjenstand for sin Spot, saa er det overalt den udenpaahængte, det
blot tillærte, det blotte Skin- og Formelvæsen, han gaar løs paa.
Og ved at kjæmpe mod alt dette kjæmper han tillige for det
største og høieste, noget Menneske — han være Poet, Profet eller
Reformator — kan kjæmpe for: Sandhed og Ærlighed i Livet.
Han skrev til Forsvar for Maskerader, i hvilke han saa en
uskyldig Morskab. Men hvad han ikke vilde have, var, at Livet selv
skulde være en Maskerade, og det var det, det var.
«Man kand sige,» heder det i en af hans Epistler, hvor
Maskerader forsva-res, «at den sædvanlige Stand, som vi leve udi, er en
bestandig Mascarade, efterdi Regjering, Moder og Sædvaner
paalægger os Masker, hvilke vi ved saadan Leeg ligesom nedlægge,
og at vi egentligen ikke er ret maskerede, uden naar vi gaar med
blotte Ansigter.» Det var det store praktiske Formaal for
Holbergs satirisk-komiske Digtning, at det maatte blive anderledes i
saa Henseende, at Livet ikke skulde være en stedsevarende
Maskerade. Dette er, — jeg gjentager det, — et Formaal, som der
altid maa arbeides for, som der aldrig kan arbeides nok for,
men som det i Holbergs egen Tid var mere nødvendigt at arbeide
for end nogensinde. Inden det Samfund, som han var nærmest
kaldet til at virke for, bredte sig dengang alskens Pedanteri,
alskens tomt og ufrugtbart Skinvæsen som et kvælende Ukrud
paa ethvert Omraade; i den lærde Verden, hvor den saakaldte
Erudition gjaldt som sand Videnskab, og hvor det fremdeles var
høieste Mode at proppe sin Hjerne med saamange fremmede
Meninger, at der ikke var Rum for egne Tanker, — inden det
borgerlige Liv og Selskabslivet, hvor man nedværdigede sig for
at komme et Trin høiere paa Rangforordningens Trappestige, og
hvor man underkastede sig den urimeligste Tvang for at synes
mere, end man var,— inden Kirken, hvor der alene lagdes Vegt
paa det ydre Apparat af Ceremonier og dogmatiske Formler. Til
de forskjellige Bestillinger svarede forskjellige Sorter Pedanteri:
— som Holberg siger: «En Pedant haver mange Fora og
Værnething, saa at man kand stevne ham til geistlig og verdslig, til
Hof- og Krigsret» — og overalt var Pedanteriet toneangivende;
overalt gjaldt den forskruede Unatur som et Fortrin, de ydre
afsjælede Former som Tingenes rette Kjerne og Væsen.
I dette Samfund af Straamænd, af blotte Uniformer, geistlige
og verdslige, af latinske, græske, theologiske, metafysiske Masker
stod Holberg og staar han for os som et Særsyn: han var en
Mand, han bar ingen Maske. Han har medrette sagt om sig selv:
«Min Charakteer er at blive ved Sandhed.» En usvigelig Sandheds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
