Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holberg’
47
som ofte bide og saare, heller brugt min Pen til at kommentere
over gamle Autores. Jeg havde, istæden for at skrive oprigtige og
upartiske Historier, heller forfærdiget tørre Annaler og
Slægt-Registere. Istæden for Skjemte-Digte gjort Bryllups- og Liigvers,
og istæden for moralske Skuespil skrevet forhexede Skaaler,
Oracler eller Tragoedier, og derved kunde have havt den Lykke
som andre, der enten ved at gjøi’e unyttige Ting eller ved at
gjøre slet intet, have erhvervet sig almindelig Yndest eller
idetmindste ingen Fiender faaet. Men jeg vil gjerne overlade dem
Berømmelsen og en Reputation, som forgaar ved deres Død, og
trøste mig med det Eftermæle, jeg kan vente mig efter min
Afgang, naar Fiendskab og Jalousie ophører. Thi, endskjønt man
efter Døden ingen Lovsange virkeligen hører, saa hører man dog
udi Imaginationen, hvad inan haver i Vente.»
Holberg har aabenbart i høi Grad havt den Selvfølelse, der
pleier at ledsage Geniet. Han har vurderet høit Betydningen af
sin Livsgjerning og været tryg paa, at hans Eftermæle vilde blive
stort og udødeligt. Alligevel maatte han dog vist have følt sine
Forventninger overtrufne, 0111 han havde kunnet se op nu, — om
han havde kunnet se, hvormeget han nu har at betyde for de to
Folk, til hvilke han var knyttet ved sin Herkomst og sin
Virksomhed, — hvorledes han i disse Folks taknemmelige Erindring
har faaet en Plads over alle andre, — uden Rival, ensom paa
Høiden af sit Eftermæle, som han var det i sit Liv.
Det er en naturlig Ting, at hos de store Kulturfolk den
literære Kontinuitet overholdes bedre end hos de smaa. Hos de store
forberedes Smagsskifterne fordetmeste lidt efter lidt, medens de
hos de smaa fordetmeste kommer som pludselige Ryk. Det er
gjerne de store, der drager de smaa med sig, og ved denne
Bevægelse rives ofte Sammenhængens Traad over hos disse sidste.
De store Kulturlande har derfor en Række af virkelige Klassikere
— Forfattere, som har holdt sig i Nationens Yndest under
vekslende Smagsretninger, og som vedbliver at være læste og kjendte af
hele Nationens dannede Publikum, trods store Tids- og
Smags-afstande. Hos smaa Nationer derimod, saaledes ogsaa hos os, er
det, der kaldes klassisk Literatur, ofte ikke meget mere end
Navneværdi; man kjøber den maaske, stiller den op i sine Hylder,
læser om den, men læser ikke af den. Men hvis dette er Regel,
saa danner ialfald Holberg en stor, en glimrende Undtagelse.
Det er idag to hundrede Aar, siden Holberg fødtes. Hans Minde
er allerede gammelt, men endnu lige friskt. Den følgende Tids
berømte Forfattere inden den Literatur, hvis Skaber han med
rette har været kaldt, er bleven trængt i Baggrunden ved en
forandret Smag, Glansen af deres Navn er blegnet, eftersom man i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
