Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Fredrik og Karl Johan (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Fredrik og Karl .Johan
Gl
hage og besat Landet øst for Glommenlinjen. Det kunde synes,
som om han havde Bugten og begge Enderne, som om Landets
Underkastelse bare var et Tidsspørgsmaal, — og saa var det
alligevel ham, der bød Haanden til Forlig, og det et Forlig paa slige
Vilkaar, at det med Føie har kunnet siges, at Nordmændene ikke
havde kunnet begjære dem synderlig bedre, om de havde været
de seirende istedetfor de beseirede. Og under de senere
Forhandlinger med det overordentlige Storthing udviste han det
samme Maadehold. Staaende med en i enhver Henseende
overlegen Hær faa Mile fra den norske Hovedstad, som han kunde
tage, naar han vilde, gav han alligevel efter i de allerfleste
Differenspunkter og fandt sig i, at Storthinget optraadte som
Suverænitetens Indehaver, der besluttede af egen Magtfuldkommenhed
Unionen med Sverige og de Forandringer, som det ansaa for
nødvendige af Hensyn til Unionen eller af andre Grunde.
Efter dette ser det jo virkelig ud, som om Karl Johan med
god Ret har krævet at agtes som Grundlæggeren af Norges
Frihed og Selvstændighed. Det ser ud, som om det er med god
Ret, man har paastaaet, at han ikke blot var et ufrivilligt Redskab
til Norges Gjenreisning, men at denne Gjenreisning har været et
af de bevidste Maal for hans Politik, — at han var vidt- og
frit-skuende nok til at fastholde dette Maal trods al Modstand fra
svensk og al Miskjendelse fra norsk Side, — at det var af Agtelse
og Sympathi for det norske Folk og det moderne
Nationalitetsprincip, at han lagde Unionen mellem Norge og Sverige paa
Ligeberettigelsens Grund, medens det havde staaet i hans Magt at
give den en helt anden og med de svenske Krav og
Forhaabninger helt anderledes vel stemmende Karakter. Det ser ud, som om
det er med god Ret, at man har sagt, at Nordmændenes Reisning
og Kristian Fredriks Indgriben i det norske Spørgsmaal var et
unødigt Intermezzo, — at Nordmændene, om de havde
akkviesceret ved Kielertraktaten og sendt den danske Prins hjem igjen,
vilde have opnaaet omtrent de samme Fordele og sparet sig
mange Lidelser og Offere.
Ja, — saa ser det ud, — men bare paa Overfladen. Ved
nærmere Granskning vil man snart indse, at Forholdet er et helt
andet.
Karl Johan’s Motiver til at slaa ind paa den Vei, som er
bleven kaldt 1812 Aars Politik: — Alliance med Rusland med Norge
som Prisen istedetfor Alliance med Frankrige med Finland som
Prisen, — er ikke til at tage feil af og fremgaar med al ønskelig
Klarhed af de samtlige Aktstykker. Det var hans Aversion mod
Napoleon; hans Erkjendelse af, at en Alliance med Napoleon
vilde være enstydig med en fuldkommen Afhængighed; hans Er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
