Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Anton Hielm (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(il
Portrætter og Essays
enten ved Taushed eller udtrykkelig Yttring, erkjender, at den 17.
Mai ikke egner sig til en Festdag i Norge. Derved er de facto
erkjendt, tiltrods for al historisk Vished, tiltrods for selve
Grundloven af 4. November, at Norges nuværende Statsforfatning ikke
skriver sig fra 17. Mai. Derved er det indirekte indrømmet, at
alt, hvad der er skeet i Norge mellem 17. Mai og 4. November,
er Nul og Intet. Derved er det ligeledes indrømmet, — tydelig,
skjønt indirekte, — at Norge, som et erobret Hige, kun ved
Erobrerens Naade har erholdt som Gave dets nuværende frie
Forfatning; kan og vil man erkjende og indrømme alle disse krænkende
Urigtigheder, da kan man ved svag Klogskab iagttage Taushed til
alt, hvad der angaar 17. Mai. Men kan og vil man ikke dette, da
maa man heller ikke af utidig Frygtsomhed og fornærmende
Mistanke til Hans Majestæts Visdom og Retfærdighed undslaa sig for
Opfyldelsen af den Pligt, i denne Sag atter at yttre sig for Hans
Majestæt.» Resultatet blev, at Storthinget med stor Majoritet
vedtog at indgaa med en Adresse til Kongen i Sagens Anledning; —
i denne Adresse blev det udtalt: «Den almindelige Mening i
Henseende til 17. Mai maa betragtes som uforanderlig» — med andre
Ord: tiltrods for alle kongelige Resolutioner og Proklamationer
og Rundskrivelser vil Folket vedblive at betragte 17. Mai som sin
nationale Festdag.
Men fornemmelig udviklede Hielm udførlig sin Opfatning af
Unionens Væsen og af de Krav, som fra norsk Side maatte
opstilles og gjennemføres, for at bringe den faktiske Ordning af de
unionelle Forhold til at stemme overens med den retslige, i et
Forslag, som han indleverede til Storthinget 31. Mars 1830, paa
Foranledning af at en Del Traktater, afsluttede med fremmede
Magter vedkommende norske og svenske Sjøfarts- og Handelsforholde,
var blevne oversendte Storthinget. — Forslaget begynder med at
omtale Muligheden af en Reform, der kunde rette paa Mangler
ved selve Unionsvilkaarene. Dertil var, mente Forslagsstilleren,
under alle Omstændigheder Tiden ikke kommet. Derimod kunde
det hænde, at Tiden var kommet til at afhjælpe «Manglerne i
Opfyldelsen af Unionsvilkaarene, Manglerne i Overholdelsen af vore
grundlovsmæssige Rettigheder som selvstændigt Folk». — — — —
«Rlandt de Gjenstande, med Hensyn til hvilke vore Rettigheder
som selvstændig Ståt ikke saaledes, som vor grundlovsmæssige
Forfatning dem medfører, strengt ere iagttagne, ere vore
udenlandske Forhold næsten i alle Dele. Rlandt disse skal jeg for
Tiden alene søge Opmærksomheden henvendt paa tvende Grene
nemlig: 1) norske udenlandske Anliggenders Restyrelse ved en
svensk Minister og de forenede Rigers fælles udenlandske
Anliggenders Restyrelse ved en svensk Minister, uden Deltagelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
