Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Anton Hielm (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(il
Portrætter og Essays
«Allerede Grundlovens § 1, som erklærer Norge for et frit og
selvstændigt Rige, udelukker ethvert underordnet Forhold til
hvilkensomhelst anden Ståt. Men dersom man ikke ganske vil
vilkaarlig bortkaste Ordenes naturlige Betydning og Sætningernes
Mening, dersom man ikke ganske vil negte disse Ord al
Betydning, saa maa man tilstaa, at disse Grundlovsbud udelukke den
væsentlige Afhængighed af en anden Ståt, at dets vigtigste
Rettigheder skulde være underlagte hvilkensomhelst anden Stats
Minister. Hermed stemmer ogsaa cle øvrige Grundlovs- og
Rigsakts-Bestemmelser, der tydelig gaar ud fra den Grundsætning, at
ethvert af de forenede Riger staar som et selvstændigt Helt ved
Siden af det andet, med fuld Landshøihed og Statsværdighed,
uden andet Baand, end at Norges konstitutionelle Konge skal de
jure tillige være Sveriges, og Sveriges konstitutionelle Konge
tillige være Norges, ligesom Englands Konge de facto er Hannovers
og Hannovers tillige er Englands.»
«Grundlovens § 5, naar den byder, at Ansvarligheden paaligger
Kongens Baad, indeholder upaatvilelig ex inserva, at Nationen for
alle Regjeringshandlinger skal være berettiget at kræve Kongens
Raadgivere til Ansvar, og det er stridende mod denne Folkets
Rettighed, at nogensomhelst Regjerings-Forretning overdrages til
saadanne Personer, som ikke derfor kunne kaldes til
grundlovsmæssig Ansvarlighed.»
«Grundlovens § 12 bestemmer, at Kongen fordeler
Forretningerne blandt Statsraadets Medlemmer (en Statsminister og syv
andre Medlemmer), saaledes som han det for tjenligt eragter.
Dette indeholder tydeligt denne Bestemmelse, at alle
Forretninger skal fordeles imellem dem, og at ingen anden, som ikke
henhører blandt Statsraadets Medlemmer, kan gjøres deltagende i
Regjeringsforretningerne. §ens Bestemmelse, at andre norske
Borgere kan ved overordentlige Ledigheder tilkaldes for at tage
Sæde i Statsraadet, indeholder ingen Undtagelse herfra, og mindst
til Fordel for en fremmed Minister, der ikke engang er eller har
været norsk Borger, eller saaledes at en vis norsk
Begjerings-forretnings-Grens Forvaltning kan overdrages ham.» «Grundlovens
§ 13 indeholder med udtrykkelige Ord det Bud: at norske Sager
alene kan grundlovsmæssig afgjøres i Overværelse af den norske
Statsminister og 2 af Statsraadets Medlemmer, og at den norske
Statsminister foredrager Sagerne og bliver ansvarlig for
Ekspeditionernes Overensstemmelse med de fattede Beslutninger. Ikke i
mindste Maade er her gjort Undtagelse for nogensomhelst
Forretning eller nogen Gren af Forretningerne. Alle norske Sager
skulle paa den Maade behandles og afgjøres (kfr. § 29). Grund-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
