Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Anton Hielm (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.lonas Anion Hielm
87
seende til de omhandlede Gjenstande, vil opnaaes saasnart
Storthinget paa passelig Maade gjør opmærksom paa de
grundlovsmæssige og unionelle Forholdes Fordringer. Paa disse Grunde
foreslaaes: At Hans Majestæt Kongen ved underdanigste Adresse
maa gjøres opmærksom paa: 1. At norske diplomatiske Sager
ikke overensstemmende med Norges Grundlov kan forberedes,
behandles, foredrages og ekspederes ved en svensk Minister, men
alene ved den ansvarlige norske Minister paa den ved Grundlovens
Paragraf 15 bestemte Maade, og at fælles diplomatiske Sager bør
behandles overensstemmende med denne Paragraf og Paragraf 38
samt Paragraf 5 i Rigsakten; — 2. Al norske Konsuler, om de
end tillige er svenske Konsuler og ikke indfødte norske Borgere,
dog overensstemmende med Grundlovens Paragrafer 21, 22, samt
92 maa være udnævnte i det norske Statsraad, særskilt fra den
Udnævnelse, der meddeles dem som svenske Konsuler, saa at de
i fornødent Fald kunne som norske Embedsmænd drages til
Ansvar. Samt, at Hans Majestæt paa Grund deraf maatte ansøges
om at paase Grundlovens og Nationens grundlovsmæssige
Rettigheder og Rigets Værdigheds Overholdelse i disse Henseender.»
Hielm var en gammel rutineret Advokat. Motiveringen af dette
Forslag bærer vel hist og her Merke heraf; et og andet Argument
maa vel synes at have noget søgt og spidsfindigt ved sig. Men i
det væsentlige har han Ret, han har rammet Sømmen paa
Hovedet. Ved ethvert Opgjør af eller enhver Forhandling om
Unionsforlioldenes retslige Ordning maa Grundlovens § 1 være
Udgangspunktet. Alle Uklarheder i Unionsvilkaarene maa
fortolkes, alle Huller udfyldes ud fra Grundsætningen om, at Norge er
et frit, selvstændigt Rige. For at en Undtagelse fra denne
Grundsætning, — en Tingenes Orden, hvorefter norske Sager er
undergivne svensk Embeds- eller Statsmyndighed, — skal kunne
tillægges retslig Gyldighed, maa den være hjemlet ved en udtrykkelig,
umisforstaaelig Bestemmelse i Grundlov eller Rigsakt; det maa
kunne godtgjøres, at man fra norsk Side ligefrem, aldeles bestemt
og bevidst, har gaaet ind paa et sligt Afslag i Norges
Selvstændighed. Der maa ikke ræsonneres saaledes: Grundloven har ingen
Bestemmelse om diplomatiske Sager, uden den, at de ligesom
militære Kommandosager skal være undtagne fra den ved § 28
foreskrevne Behandlingsmaate for andre norske
Regjeringsanlig-gender; følgelig kan der ikke reises nogen grundlovsmæssig
Indsigelse mod, at norske diplomatiske Sager bliver behandlde og
foredragne i svensk Statsraad af den svenske Udenrigsminister.
Men der skal ræsonneres saaledes: hverken i Grundloven eller
Rigsakten findes nogen Bestemmelse, der paabyder eller tillader,
at norske diplomatiske Sager skal være underlagte fremmed Stats-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
