Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Anton Hielm (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.lonas Anion Hielm
93
Pressen, — et nyt Vidnesbyrd om, hvor lidet modent Folket i
det hele endnu var til at tage dette Spørgsmaal op paa den rette
Maade.
Det var altsaa vedtaget, at den Hielmske Motion paany skulde
komme under Behandling paa Storthinget i 1836. Men, inden dette
Storthing traadte sammen, var det unionelle Spørgsmaal bragt
ind i et nyt Spor, — helt forskjelligt fra det, hvorpaa Hielm viste
hen, og fra norsk-nationalt Synspunkt seet, et overmaade uheldigt.
Den norske Begjering paatog sig nemlig at arbeide
forSpørgs-maalets Løsning, idet den henvendte sig til Kongen med sin
Forestilling — af 14. Oktober 1834. Denne Forestilling begynder
med at erkjende, at Grundloven ingen udtrykkelig Bestemmelse
indeholder angaaende diplomatiske Sagers Behandling. Men, —
heder det saa videre, — det kan ikke have været Grundlovens og
Bigsaktens Mening, at Norge skulde være uden ansvarlig politisk
Bestyrelse. Grundlovens § 1 og Bigsaktens § 1 synes ikke alene
at have for Øie Norges Uafhængighed med Hensyn til Bigets
indre Styrelse, men ogsaa i dets ydre politiske Forholde — — —
Det maa af de konstitutive Bestemmelsers Taushed om denne
Gjenstand kunne udledes, at det er overladt til Kongen selv at
ordne saadanne Sagers Behandling og Foredrag paa en Maade,
som paa den ene Side fyldestgjør den norske Statsforfatnings
Aand og paa den anden Side kan bestaa med de for Sverige
gjældende udtrykkelige Bestemmelser. Kongens Svar paa Storthingets
Adresse af 27. Juli 1827 afgiver ogsaa Bevis for, at han anser
det stemmende med begge Bigers uafhængige og sideordnede
Stilling, at en raadgivende Deltagelse i diplomatiske Sagers Afgjørelse
tilstedes norske ansvarlige Mænd. «Denne Deltagelse hører til
Uafhængighedens ydre Mærker, og, om den endog forsaavidt, og
uden Hensyn paa dens væsentlige Nytte, alene kan betragtes som
en Form, saa er dog ogsaa denne i Forholdet mellem Ståt og
og Ståt af uberegnelig Vigtighed,» — foruden at der ved disse
Sagers Afgjørelse kan være at tage Hensyn til Norges Lovgivning,
Institutioner, Handelsforbindelser m. m., hvortil de norske
Stats-raader maa forudsættes at have bedst Kjendskab osv. I
Henhold hertil indstillede Regjeringen : «at det naadigst maa behage
Deres Majestæt at befale, at ved diplomatiske Sagers Foredrag og
Afgjørelse for Eftertiden skal, foruden de i den svenske
Begjerings-forms § 11 nævnte Embedsmænd, stedse tillige være et Medlem
af det norske Statsraad nærværende».
Kongens Svar paa denne Henvendelse blev den bekjendte
Be-solution af 13. April 1835, hvorved der aabnedes den norske
Statsminister i Stockholm Adgang til at være tilstede i svensk
ministerielt Statsraad, naar sammesteds foredrages til Afgjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
