Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Anton Hielm (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.lonas Anion Hielm
97
Hielm udtalte blandt andet: «Det er anført, at Ministerkassen
skal være en fælles norsk og svensk Eiendom. Dette maa jeg
benegte. Sverige anmassede sig straks efter Foreningen de
diplomatiske Sagers Behandling og som en Følge deraf hvad
Storthinget har bevilget til Norges udenlandske Anliggenders
Bestridelse, — noget som jeg anser for ligesaa stridende mod
Unions-vilkaarene og Norges Ret i Unionen som mod Bevillingernes
oprindelige Beskaffenhed.» — — «Man har skræmt med at Sverige
vil kunne tage os dette (nemlig at Hielm havde sammenlignet
Norges Bidrag til den svenske Ministerkasse med Tributen til
Barbareskerne, — en Ytring, der vakte adskillig dydig Forargelse
og endog indbragte ham en Advarsel fra Præsidentstolen) saa
ilde op, at det overlader til os selv at besørge vore udenlandske
Anliggender. Efter min Formening vil Sverige ved at udføre
denne Trudsel vist ikke skade os. Jeg gjentager, hvad jeg paa 7.
ordentlige Storthing har ytret: at hvis Sverige ikke er fornøiet
med Bevillingen, som vi ville tilstaa den, kan det, uden mindste
Uleilighed, erklære, ikke at ville paa saadant Vilkaar foranstalte
for os, hvad det hidtil af egen Drift har paataget sig, — hvoraf
der kun vil følge, — hvad vi ønsker, — at vi maa gjøre det selv.»
Ogsaa af Bepræsentanterne for Bondeklassen var der flere, som
tog Del i Debatten. Grendahl udtalte sig mod Foss’s Forslag, men
vilde have Summen nedsat fra 40 000 til 34 000 Spd. Ueland var
enig med ham. Fauchald udtalte sig for Foss’s Forslag. Neergaard
var enig med Ueland og Fauchald. Den sidste Anførsel synes
selvmodsigende, eftersom jo Ueland havde været med Fauchald
for Foss’s Forslag. Men Sagen var nok den, at hvad der for
Grendahl, Ueland, Fauchald, Neergaard var det væsentlige, var
Sagens økonomiske Side, og derom var de enige, medens den
principielle Side, hvorom de ikke var enige, for dem havde liden
Betydning. Det viste sig altsaa under denne Forhandling, at
Bønderne, der skulde være Oppositionens Hovedstyrke, ikke var at
regne paa, naar det gjaldt Norges politiske Selvstændighedssag,
medens Embedsmændene samlede sig om en Unionspolitik, som
vel gik ud paa at opnaa for Norge en med dets Rang og Ret som
selvstændig Ståt bedre stemmende Stilling i Unionen, men, — vel at
merke, — indenfor Rammen af det bestaaende unionelle Fællesskab
og saaledes, at Tingen ikke blev sat paa Spidsen, — med Iagttagelse
af det ægte embedsmandige Maadehold, eller, for at tale med
Wergeland, med Iagttagelse af «Forsigtighed, klog Forsigtighed,
Klogskab og forsigtig Klogskab, Varsomhed, klog og forsigtig
Varsomhed, — en smuk Familie, der, in parenthesi sagt, har Feighed og
Uklogskab til Far og Mor, en Nathue til Stamhus, og hvis Børn,
som ofte er Tilfælde, ligne Bedsteforældrene paa et Haar».
7 — Sars : Samlede Verker. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
