Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. S. Welhaven (1863)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven
137
ikke er fri for Bitterhed, og en Kjækhed, som grænser nær til
tirrende Overmod. Men der hørte en høi Grad af uforstandig
Lidenskab til for at miskjende, at «Norges Dæmring» er
inspireret af en fra Hjertet kommende, patriotisk Indignation, og at den
udtaler Sandheder, som maatte udtales, hvor lidet behagelige de
end kunde være at høre. Welhaven havde Sindighed nok til at
forholde sig ganske rolig under alle de nærgaaende Angreb, for
hvilke han var Gjenstand. Stormen lagde sig efterhaanden, og
efterhaanden er det blevet en almindelig Erkjendelse, at «Norges
Dæmring» og den ved samme fremkaldte Strid har været en
nødvendig og gavnlig Vækkelse for Folkeaanden, og at Welhaven
ved denne Bog har vist sit Fædreland en anden og væsentligere
Tjeneste foruden den at berige dets Literatur med et sandt
Vittighedsverk.
Det polemiske Standpunkt, paa hvilket han saaledes ved sin
første Optræden havde stillet sig ligeoverfor Nationens kjæreste
Fordomme, har imidlertid havt en Eftervirkning med Hensyn til
hans senere poetiske Virksomhed, som vedvarer endnu i vore
Dage. Welhaven har ikke opnaaet at blive, hvad Wergeland
engang var, Nationens feirede Digter. Han har maaske været mere
beundret, men han er aldrig bleven omfattet med den samme
almindelige Kjærlighed som denne. Hans Digtnings særegne Karakter
har end yderligere bidraget til, at han ikke har kunnet blive det
store Publikums Yndling i samme Grad som adskillige mindre
begavede og mindre nationale Digtere. Den samme Klarhed og Sikkerhed,
hvormed han allerede som ung Student greb sit Parti og
fastholdt det ligeoverfor de raadende Meninger og Lidenskaber,
betegner ogsaa hans senere Digterbane. Han har vidst, at i vore
Dage og allerhelst i et Land, hvor den literære Opinion endnu
langtfra er kommen saavidt, at den støtter sig udelukkende til
literære Grunde, maa den egte Kunstbestræbelse væsentlig søge
sin Løn i sig selv, og han har aldrig ladet sig aflede fra den Ve
som en strengt prøvende Selvkritik og en alvorlig Opfattelse af
hans Kald har anvist ham som den rette, for at vinde de
Laurbær, som man nuomstunder saa hurtigt og sikkert opnaar ved at
gjøre Kunsten til et indbringende Haandverk.
Welhavens første Digtsamling udkom i 1839; derpaa fulgte i
1844 «Nye Digte»; i 1849 «Halvhundrede Digte»; i 1852
«Reisebilleder og Digte», og endelig i 1859 «En Digtsamling». Det er,
som man ser af denne Liste, ingen stor Produktivitet, han har
udfoldet. Men bindsterke Poeter er nuomstunder ingen
Sjelden-hed; derimod hører det altid og nu maaske mer end nogensinde
tilforn til de store Sjeldenheder, at en Digters Arbeider, i samme
Grad som Welhavens, frembyder Billedet af en klar og harmonisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
