Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. S. Welhaven (1863)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven
139
Sprogets Materiale skal danne de fineste Skabninger, være
omhyggelig for, at dette Materiale ikke bebyrdes med Elementer, som
det ikke kan optage i sig paa en organisk Maade. Welhaven har
derfor medrette været konservativ i denne Retning, og det følger
af sig selv, at det nve «Maalstræv», som paa en saa foruroligende
Maade har grebet om sig i den senere Tid, hos ham har stødt
paa en urokkelig Modstand. To Nationaliteter, der er saa
nærbe-slegtede som den norske og danske, kan meget vel gjøre sig
gjældende indenfor den samme Sprogkreds, og allerede hos
Fælles-literaturens norske Forfattere fremtræder den nationale
Ejendommelighed blandt andet paa en umiskjendelig Maade i en
skarpere Sprogartikulation. Efter 1814 maatte naturligvis
Adskillelsen blive større; men et fuldstændigt Brud er hverken
ønskeligt eller muligt, og alle Forsøg, som sigter til dette Maal, maa
blive skadelige eller ufrugtbare. Welhaven har fulgt Sprogets
naturlige Udviklingsgang, og det er medrette blevet udhævet,
blandt andre af den danske Sprogkjender Molbech, hvor skarpt
udpræget den nationale Sprogtone er i hans Digte, skjønt de
kun har optaget meget faa norske Dialektord. Welhaven blev i
1840 udnævnt til Lektor i Filosofi ved Universitetet i Kristiania
og befordredes i 1845 til Professor i den samme Videnskab.
Allerede før han blev ansat ved Universitetet, holdt han en Bække
offentlige Foredrag over den dansk-norske Literaturhistorie, med
overordentlig megen Lykke, og som Universitetslærer har han i
sine Forelæsninger oftere behandlet det samme Emne. I 1847
erholdt han et Aars Tjenstefrihed for i Kjøbenhavn at fortsætte
sine literaturhistoriske Studier. Frugterne af disse er imidlertid
for Størstedelen endnu ikke offentliggjorte. I Langes Tidsskrift
for Videnskab og Literatur har han ladet trykke en interessant
Afhandling, hvori den sande Betydning af det Norske Selskabs
Opposition mod Ewald og hans Skole, som Johan Ludvig Heiberg
allerede med nogle træffende Bemerkninger i sit Udkast til en
dansk Literaturhistorie havde ant\rdet, for første Gang er bleven
historisk og æsthetisk belyst. Til Billedverket «Berømte
Nordmænd» leverede han en Biografi af Holberg, der ogsaa er
udkommen som særskilt Skrift. Denne Bog er af ringe Omfang, men
kan udentvivl henregnes blandt de værdifuldeste Bidrag til den
nyere Holberg-Literatur. I 1851 udgav han et Udvalg af Claus
Frimanns Digte, ledsaget af en udførlig Udsigt over Frimanns Liv og
poetiske Virksomhed, hvorved denne sjeldne Digter omsider er
bleven stillet paa sin rette Plads i Literaturen. Ogsaa den
nordlandske Sanger, Petter Dass, har Welhaven, ved en Afhandling i
Nordisk Universitetstidskrift, reddet fra en høist ufortjent
Forglemmelse. Welhavens Prosastil besidder samme Renhed og Malm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
