Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands historiske Syn og Forfatterskab (1898)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM HENRIK WERGELANDS HISTORISKE SYN
OG FORFATTERSKAB.
Der møder os ved Betragtningen af Henrik Wergelands Liv
og Skrifter det Særsyn, at han, skjønt han begyndte sin offentlige
Løbebane i en ganske pur ung Alder, — han var jo allerede før
han tog Examen Artium en af Hovedstadens «faa
Merkværdig-heder» (efter Welhavens Udtryk), dog fra først til sidst bliver sig
selv lig i Hensyn paa filosofisk og politisk Standpunkt, i Hensyn
paa de Maal, han stiller sig, de Idéer og Idealer, for hvilke han
kjæmper, og som besjæler ham. Saa stormbevæget og uroligt
hans Liv er i en ydre Forstand, saa merkeligt er det i en indre
Forstand netop ved sin Harmoni, sin uforstyrrede, ubrudte
Enhed og Sammenhæng. Hans Digtning og øvrige Forfatterskab
har en iøinefaldende Karakter af det improviserede, ureflekterede,
raskt nedrablede; hans offentlige Færd synes i høi Grad
ubehersket, blindt fremfusende, bærer i høi Grad alle Ungdommens
Merker, og paa samme Tid er det dog umiskjendeligt, at han —
næsten, kan man sige fra første Færd, — og stadig har digtet,
skrevet, handlet ud af en bestemt Livsanskuelse eller
Verdensop-fatning, — at han allerede som ganske ungt Menneske har
tilegnet sig denne Verdensopfatning og tilegnet sig den paa en saa
inderlig, sterk personlig Maade, at den er bleven ét med hans
Væsen, — en virkelig Tro eller Religion, som fulgte ham
allevegne og førte ham gjennem Mangfoldigheden af ydre
Paavirkninger ad den engang opstukne Vei med et Instinkts hele Magt
og Sikkerhed. Han er et sjeldent Eksempel paa en stor Aand,
der skrider frem paa sin Bane, uden nogen indre Kamp, uden
Vakling eller Slingring eller Skiftning, uden nogensinde at gribes
af Tvivl eller at se sig tilbage, — som fra sin tidligste
Fremtræden er helt udadvendt, helt optaget af Verden og Livet
udenom sig, ligesom i Følelsen af, at, for hans indre Menneskes
Vedkommende, da kunde han føie sig tryg: der var alting lyst og
klart og fuldt opgjort.
Naar vi skal forklare denne Kombination hos denne samme
Mand af, hvad der pleier at være Ungdommens og hvad der pleier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
