- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Fjerde bind. Portrætter og Essays /
178

(1911-1912) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sverdrup (1898)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178

Portrætter og Essays

egte Aristokrat ligger Anstanden og Belevenhedens Former i
Blodet; han haandhæver dem paa en fri og utvungen Maade og
er korrekt og afmaalt uden at blive stiv. Sverdrups formelle
Væsen gjorde nærmest Indtryk af at være en vel indstuderet
Rolle — en Maske, som han vel bar med særdeles megen Værdighed,
men som dog altid vedblev at være en Maske — en Manér, som
var gaaet over til at blive en anden Natur, men som dog havde
noget tilgjort og prætentiøst ved sig, saa den stundom kunde
falde over i det vulgære.

Der var ved hans Maade at tale og føre sig paa, syntes mig,
ikke blot noget paafaldende fremmed, unorskt, men ogsaa noget
vist gammeldags, — noget, som mindede om ancien regime,
Tiden, da man var vant til at bevæge sig i stive, guldbroderede
Kjoler med store Pudder- eller Allongeparykker paa Hovedet.

Vi gjenkjender tildels ogsaa dette gammeldags-franske Præg i
Stilen i hans Taler: deres efter vor Tids og vort Folks Smag
altfor pompøse Rhetorik, det deklamatorisk rungende og
brammende ved den hyppige Anvendelse af Spørgsmaalsformen: —
«Hvorledes? er da ikke Storthingsdebatterne den store
Oplys-ningskilde for de stemmeberettigede» o. s. v. — de hyppigt
forekommende Antitheser og Klimakser: «Jeg tiltræder Forslaget med
fuld Tryghed ligeoverfor mine Vælgere, ligeoverfor Nationen,
ligeoverfor Fremtiden» o. s. v. — Statsforfatningen skal være
«Løftestang for alt sandt, ret, stort, godt, skjønt, passende, mandigt
og værdigt inden Samfundet» o. s. v., o. s. v.

Enhver, der læser disse Taler, uden at kjende Sverdrups
Veltalenhed anderledes end gjennem det store Rv, der staar af den,
maa blive skuffet. Der er meget godt i dem, men neppe noget
rigtigt fremragende enten i Hensyn paa Form eller
Indhold. Det er fordetmeste velformede advokatoriske Indlæg;
Argumenterne føres frem i sluttet Række og paa en virkningsfuld
Maade, i en letfattelig Form; Indvendingerne afpareres raskt og
behændigt; der er Fart og Aplomb; det hele glider saa let og
sikkert afsted. Altfor let, kunde man sige; for man støder
sjelden paa Steder, som man fristes til at dvæle ved — Steder,
hvorfra der aabner sig ligesom en Udsigt langt udover eller langt
indover; man støder sjelden paa, hvad man kunde kalde en
original Tanke eller endog blot en original Vending, en ny Formning
af gamle Tanker; man faar sjelden Indtryk af nogen dyb
Granskning, ikke engang, trods det pathetisk høistemte Foredrag, af
nogen rigtig dyb Følelse. Det er ofte lysende, endog glimrende,
men paa den anden Side noget fladt, upersonligt, ofte endog
ligefrem banalt — forslidte Talemaader, forslidte Lignelser eller den
rene Ordbram.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/4/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free