Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. A. Munch.
209
tilbage til det som til en uudtømmelig Fundgrube. «Det norske
Folks Historie» udkom i Aarene 1851—1863. I disse Aar
gjennemgik Nationalfølelsen hos vort Folk en meget alvorlig Krise. Ydre
og indre Aarsager samvirkede til at fremkalde en afgjort
reaktionær, pessimistisk Stemning inden Samfundets høiere, ledende
Lag; det blev Mode at præke den rene Selvopgivelse eller i det
ringeste at stille sig høist skeptisk, mismodig hovedrystende
ligeoverfor Spørgsmaalet om Folkets Fremtidsudsigter og Evne til at
føre sin egen Tilværelse. Enhver, som har gjennemlevet denne
Tid, vil mindes dette, og vil tillige mindes, hvor stor en Støtte og
Styrke det var for den nationale Selvfølelse under de
mangehaande Anfægtelser og Angreb, for hvilde den var udsat, at den
kunde pege paa de Arbeider, som netop nu fremkom fra den
norske historiske Skole, og deriblandt naturligvis først og fremst
Munchs store Verk. Landet var fattigt; Literatur og Kunst,
overhovedet Kulturens finere Vækster vilde ligesom ikke slaa Rod i den
magre Grund; det gik idethele smaat og traat med
Fremadskrid-ningen paa de fleste Kanter; Folket holdt fast ved sit gamle
daarlige Stel og syntes paa mange Maader forkommet og kuet ved de
trange økonomiske Kaar; de bedste flyttede ud o. s. v.; —der var
meget, hvoraf der kunde hentes og blev hentet Stof til mistrøstige
Betragtninger. Men saa havde vi den gamle Konge- og Sagatid;
og hvor stor en Kraftudfoldelse dette havde været, derom vidnede
nu for Alverden «Det norske Folks Historie». Det var neppe
mange, som holdt ved med at læse Verket fra Perm til Perm,
eftersom det kom ud; men mange læste dog hist og her i det,
bladede i det, saa paa det, og bare Synet gav Støtte; man følte
sig tryggere, ligesom med en Mur foran sig, ved at se paa den
lange Række af svære Rind. Et Folk, der havde havt en slig
Fortid, maatte vel ogsaa have en Fremtid. —
Vi maa da ganske vist erkjende, at det var en Lykke for os,
at vi flk dette Verk, og at vi har Grund til at være den Mand
taknemmelig, hvis Foretagsomhed og Offervillighed satte Munch
istand til at begynde og fortsætte Verket (Forlæggeren Chr.
Tønsberg). Munchs økonomiske Vilkaar var saadanne, at han maatte
have Penge for sit Arbeide. Dog har utvivlsomt ved dette Verk
Pengehensynet ikke spillet nogen Rolle som den egentlige
drivende Kraft; det vilde være urimeligt at tale her 0111 Araberen
og Arbeidskjærren. Munch har selv i Forordene til «Det norske
Folks Historie» paa flere Steder talt om, hvormegen Glæde han
havde ved Udarbeidelsen af Verket, — hvorledes den «i en
Række af Aar har været hans kjæreste Syssel og største
Opmuntring», — og det er vist al mulig Grund til at tro paa Sandheden
af disse Forsikringer. For ikke at tale om den Tilfredsstillelse,
14 — Sars : Samlede Verker. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
