Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noget om Bjørnson som ung Mand (II.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
259
som holdningsløs Halvhed, vidnende om Mangel paa den rette
Kraft og Klarhed i Tanken.
Paa det social-politiske Omraade har Radikalismen ikke
længer nogen høi Kurs, og det gjælder ikke længer her for noget
større og sterkere at arbeide for Omveltning end at arbeide for
Rettelse af det bestaaende. Tvertom! Det er almindelig erkjendt,
at Reformarbeidet karakteriserer det sunde Liv, medens
Revolutionen er Sygdomsfænomener. Ingen falder paa at paastaa, at t.
Eks. en Rabaad de St. Etienne, som vilde have omgjort hele det
franske Statssamfund fra øvert til nederst, derved viste sig at være
en modigere, mere vidt- og fritskuende Statsmand end Mirabeau,
som lagde an paa at faa stanset den revolutionære Bevægelse,
forat det nye kunde knv^ttes saa nær som muligt til det gamle.
Men det ser ud til, at man endnu ikke er naaet saavidt paa det
religiøse og ethiske Omraade. Her bliver fremdeles Radikalismen
jævnlig lovprist som betegnende et høiere Standpunkt end det
blotte Reformarbeide. Det skal ikke være modigt nok eller
konsekvent nok at opstille som Maal: Forbedring og Udvidelse af de
gjældende moralske Bud; overbord med hele Stasen!
Omvurdering af alle Værdier, saa øverst bliver nederst og nederst bliver
øverst, — se det er noget, som der er Forslag i. Arbeidet for at
frigjøre Menneskeaanden for de afsjælede Former og Formler,
som engang har været levende Udtryk for Menneskenes religiøse
Trang, skal bare agtes som Forpostfegtninger; derefter skal det
gjælde at føre en Udryddelseskrig mod selve det Livsprincip,
hvoraf alle Religioner har sin Oprindelse, — selve den religiøse
Trang, hvori man altsaa ikke skal se andet end en Svaghed, en
Ufuldkommenhed, som Oplysningen vil frigjøre os fra.
Men det gjælder paa det religiøse og ethiske Omraade som paa
det social-politiske: hvad der historisk er tilblevet og engang har
havt Tilværelsens Ret, maa indtil en vis Grad vedblive at have
det. De ydre Former er forgjængelige, ikke det, hvoraf de er
udsprungne, ikke de Evner eller Behov, som har fundet i dem sit
Udtryk. Bag Skallene er der altid en Kjerne, som maa søges
bevaret og videre udviklet. Det er altsaa et Vilkaar for sand
Fremgang paa det religiøs-ethiske Omraade som paa det
social-politiske, at det bestaaende bliver forstaaet og anerkjendt indtil
en vis Grad, nemlig saavidt, at det nye deri kan finde en Støtte
og en Grund at fæste Rod og vokse i. Den religiøs-moralske
Radikalisme har ikke mere Ret end den social-politiske; den er,
som denne, ikke Styrke og Klarhed, men noget krampagtigt, en
blind Berserksgang, i Slegt med Børns og drukne Menneskers
Øde-læggelseslyst.
Bjørnson har, siden Gjennembruddet i ham fandt Sted, arbei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
