Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnsons Plads i Norges politiske Historie (III.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
Portrætter og Essays
til at tro det modsatte. Det vil blive erkjendt, at Politikeren og
Digteren i ham har været, ikke saameget Rivaler som snarere
Forbundsfæller og Medarbeidere, — at han har været saameget
bedre Politiker, fordi han tillige har været Digter, og saameget
bedre Digter, fordi han tillige har været Politiker.
Chr. Collin har i sin ypperlige Artikel om Bjørnson i
Salmonsens Konversationsleksikon paavist, hvorledes Digteren og
Politikeren i Bjørnson gjensidig har styrket og støttet hinanden,
— hvorledes han har søgt og fundet Revanche i sin Digtning for
de Nederlag, han har kunnet lide i sin Politik, — hvorledes hans
Digtning aldrig har været lysere og freidigere end just i de Tider,
da Strømmen gik stridest mod ham i den politiske Diskussion, —
hvorledes Digteren og Politikeren vel stundom synes at afløse
hinanden, saa at snart den ene, snart den anden træder sterkest
i Forgrunden, men hvorledes paa den anden Side de to dog
ogsaa stundom følges helt ad, idet Digteren har udfoldet sin
rigeste og betydningsfuldeste Produktivitet just samtidig med, at
Politikeren har været sterkest optaget af Dagens Strid. Det falske
eller ensidige ved den gjængse Opfatning, hvorefter Bjørnson
skulde have svigtet sit Digterkald ved sin Deltagelse i Politiken,
og hvorefter hans kunstneriske Udvikling skulde have lidt og
bare lidt derunder, maa vel herved siges at være godtgjort.
Det maa synes rimeligt, at hans Digtning har vundet mere, end
den har tabt, ved at dele hans Tid og Kraft med Politiken. Den
har vundet i Livsfylde til Vederlag for, at den kanske nu og da
og hist og her har tabt i Hensyn paa de tekniske og formelle
Fortrin, hvorpaa Kunstfilisteriet sætter en saa overdreven høi
Pris. —
Kombinationen af Digter og Politiker, saadan som den er
bleven realiseret af Henrik Wergeland og Bjørnstjerne Bjørnson,
hører vel ingenlunde til Sjeldenhederne i Verdenslitteraturen.
Det maa vel endog antages, ifølge det Forhold, hvori al Kunst
og særlig Digtekunsten staar til Handlingslivet, at den snarere
er Regel end Undtagelse. Men maaske kan det siges, at’ denne
Kombination fremtræder i en sjelden udpræget og vellykket Form
hos de to norske Digtere. Maaske kan det siges at være noget
sjeldent, noget, som paakalder en særskilt Forklaring, at et Folk
har været i den Grad historisk behersket og repræsenteret af
sine Digtere, som det norske Folk har været siden 1814, med
Henrik Wergeland som den centrale Skikkelse i den ene og
Bjørnstjerne Bjørnson som den centrale Skikkelse i den anden
af de to store Brydningstider, Folket har gjennemgaaet siden
dette Merkeaar. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
