Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnsons Plads i Norges politiske Historie (III.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson 279
punkter, men har tillige maattet leve sig til dem. Og, om denne
Livets Vei er langsommere end Bøgernes Vei, er den vel til
Vederlag tryggere. De Standpunkter, man tilegner sig ad den Vei,
bliver tilegnede paa en sterkere, mere personlig og mere frugtbar
Maade, og samtidig faar man mere med af hvad, der er berettiget,
uforgjængelig Sandhed i de Standpunkter, man har forladt eller
gjennemgaaet underveis. Vi ser da ogsaa, at Bjørnson i de
Digterverker, han har forfattet, efterat han har tilegnet sig en
positivistisk Verdensopfatning, vel har bekjæmpet det
kirkelig-ortho-dokse Livssyn, men altid paa sympathisk-forstaaelsesfuld Maade,
og saaledes at dette Livssyns Værdi og relative Sandhed kommer
til sin Ret, som t. Eks. i «Over Ævne», Iste Stykke, hvor
Mirakel-presten fremstilles i det idealeste Lys, og hvor der lægges
Mirakeltroens Forsvarere de mest veltalende, dybest gribende Ord i
Munden. —
Vi møder hos Bjørnson som Politiker en lignende
Forsonlighedens og Samlingens Aand. Han har i sin Politik som i sin
Digtning, særlig siden han blev Fritænker, været reformvenlig,
men ikke radikal eller revolutionær. Han har sigtet paa
Forbedring og Fremgang, ikke paa Omveltning, og søgt at faa det nye
saameget og saanær som muligt knyttet til det gamle. Hvilket
altsammen bare tjener til hans Ros og til at vise det sterke i hans
Natur og sunde i hans Aandsudvikling. For, skjønt det er en
meget almindelig Forestilling, at der er noget mere storslagent,
mere modigt og konsekvent ved Radikalismen, som ikke vil gaa
paa Akkord og ikke vil vide af noget Flikverk, end ved den Aand,
som ikke sigter videre end til at rette paa det bestaaende, er det
ikke desto mindre aldeles falskt. Det modsatte er nærmere
Sandheden. Det mindste Rarn kan «rive Spillet overende», men til at
«flytte Rrikker»: dertil skal der en Mand. —
Bjørnson har som Politiker været en vældig Stridsmand,
utrættelig paafærde i den mangeaarige Kamp mellem Høire og Venstre,
altid villig til at tage Stød, hvor det krævedes, udfoldende som
Agitator en ligeud genial Evne. Ingen har forstaaet som han at
sætte Masserne i Revægelse; ingen har kastet ud saamange
Slagord; ingen har formaaet endog tilnærmelsesvis saaledes som han
at lyse op i Mørket og bringe Opgaverne, som det gjaldt at løse,
til almen Forstaaelse ved et enkelt Rillede, et enkelt malende og
rammende Udtryk. Særlig ved de store Kulminationspunkter
eller Kriser i Striden, — Spørgsmaalet om det kgl. Veto ved
Grundlovsforandringer, 9de Junibeslutningen 1880 (Promulgation
af Storthingets tredie Gang vedtagne, men ikke sanktionerede
Grundlovsbestemmelse om Statsraadernes Adgang til
Storthings-forhandlingerne), Reslutningen om at sætte det Selmer’ske Mini-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
