Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson (IV.) (1904)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
287
Syner. Ingen har bedre magtet at vende ens Øine did, hvor
han saa. Mange af vore Svagheder og Feil har hans Fjernsyn
vist os og mange mørke Punkter, men dog især «de Steder, som
Solen bærer Straaler paa», som han selv siger i «Synnøve».
Bjørnson vil udentvivl for Eftertiden staa som den mest typiske
Repræsentant for den nynorske Renæssance, ja, mere end det:
han vil udentvivl komme til at staa som en af de mest typiske
Repræsentanter for hele den store europæiske Aandsbevægelse,
som er bleven kaldt «den germanske Ny-renæssance», for det
fremadvendte, viljesterke, lyse, som karakteriserer den germanske
Race, og hvorved den har vundet den mest fremskudte Plads
inden den vesterlandske Kultur i det hele med dens «Meliorisme»
og Fremgangstro i Modsætning til den østerlandske Fatalisme og
Resignation. —
Det vilde i Sandhed være altfor bedrøveligt, om et Verk, som
behandler et saadant Emne og behandler det med en saa dyb
Indtrængen i de mindste Detaljer og saa klart Overblik over
hele den store Sammenhæng som det, hvorom det hidtil
udkomne af Collins Verk bærer Vidne, ikke blev modtaget ,af vort
Publikum med Tak og Ære, og om man ikke ligeoverfor det
enedes om at sige: jo mere, des bedre, heller end at blive
utaalmodig over at det fra først af beregnede Heftetal bliver
overskredet med nogle flere. —
Skulde Forfattere og Forlæggere enes om at blive staaende
ved det nu i Udsigt stillede Tal af 16—17 Hefter uden yderligere
Forøgelse, vil man maaske finde, at der bliver et paafaldende
Misforhold mellem Begyndelsen og Enden. Med de første 11
Hefter har Forfatteren ikke naaet længere frem end til «Synnøve
Solbakken», — Bogen, hvormed Bjørnson kan siges at have
aabnet sin Forfatterbane, — det første Verk, hvormed han afgjort
slog igjennem. Og hele Bjørnsons følgende, mere end tretiaarige
Forfatterskab med den lange, lysende Bad af Mesterverker, hvoraf
de allerfleste er, om ikke bedre end «Synnøve Solbakken», —
bedre Bog end denne i sin Art findes ikke i den norske eller den
nordiske Litteratur idethele, — saa dog langt mere indbydende
til Diskussion, fremstillende mere sammensatte, dybere opfattede
Karakterer, aabnende videre Horizonter, — skal saa affærdiges i
bare 5—6 Hefter, — bare den halve Plads og knaf>t nok det.
Dette kan synes at være en mindre rimelig Fordeling. Jeg maa
imidlertid erklære mig enig med Collin, naar han gjør gjældende,
at ved Skildringen og Forklaringen af en Forfatter- eller
Kunstnerpersonlighed er det «les origines»,1 som Franskmændene kalder
det, hvori det især gjælder at faa sikkert Tag. Derfor maa hans
1 Oprindelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
