Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson (IV.) (1904)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
Portrætter og Essays
teratur og, man kan tilføie, i norsk Historie i det hele. Fra det
herved vundne Synspunkt blev det muligt for ham at komme
bort fra den noget vel «nøgterne og snustørre Realisme», som
karakteriserer hans første Udkast til Skildringer af Bondelivet,
uden at falde over i Hyrdestilens og Romantikens modsatte
Yderlighed. Det blev nyiligt for ham at idealisere, uden at blive
usand, at fortælle af Rondens Liv saaledes, at hvad der fængsler
os, er det almenmenneskelig-psykologiske, ikke de almuemæssige,
arkæologiske eller folkloristiske Særegenheder. Det kunde lykkes
ham at skabe et Sagadrama, hvis Karakter og Sprog har
Sagatidens hele Aandspræg, og som alligevel er fri for
Efterdigt-ningens Stivhed og Unatur. Alt dette har Collin klart og
slaaende paavist og dermed tillige gjort det af for alle Tider med
den gjængse Opfatning, hvorefter den Bjørnsonske Bondenovelle
danner Afslutningen af den norske Romantik og skal være at
betragte som bare eller væsentlig bare en Fortsættelse af de
Asbjørnsen-Østgaardske Folkelivsskildringer, medens det sande
Forhold er, at den indleder et helt nyt Afsnit i norsk Litteratur
og betegner Gjennembruddet for den nye norske, væsentlig
realistiske Menneskeskildring.
Vi ved af Collins tidligere Skrifter (særlig hans Bog om
«Kunsten og Moralen»), at han er en skarpsindig og selvstændig
Tænker. Han har polemiseret mod adskillige fdosofiske og
litterær-æsthetiske Moderetninger og Modeidéer og i Forbindelse
dermed optrukket, hvad man kan kalde Grundlinjerne af en
almindelig kulturhistorisk Theori. Denne Theori gaar i sin
Hovedgrund ud paa at hævde Sammenhængen, — den dybe indre
Sammenhæng og Solidaritet mellem de forskjellige
Aandsom-raader, som under den fremadskridende Udvikling har sondret
sig ud fra hinanden og ofte har kunnet synes indbyrdes for
hinanden fremmede, ja fiendtlige Leire, — Sammenhængen og
Solidariteten mellem Religion, Moral, Kunst, Videnskab, Politik, —
ligeoverfor den i vor Tid saa sterkt fremtrædende ensidige
Individualisme og Negativisme og den ikke mindre sterkt
fremtrædende «Artisme» eller Læren om Kunstens saakaldte
Suverænitet. Den gaar ud paa at hævde, at Arbeidet med at frigjøre
Menneskeaanden fra forældede Institutioners, Traditioners og
Dogmers Raand, — dette Arbeide, som har spillet en saa
frem-ti ædende Rolle i det moderne Kulturliv, — vel betegner store
Fremskridt, men ikke i en saa ubetinget eller uindskrænket Forstand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
