Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et og andet om Aasmund Vinje (II.) (1893—94)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Portrætter og Essays
havde at sige, paa den virksomste, mest indtrængende Maade,
saa det fik gaa med Korrektheden, som det kunde; han tog Ord
og Former, som det faldt sig, helnorske og halvnorske og danske
iblandt. Saadan som Maalet blev formet under hans Haand, var
det aabenbart ikke længer en Stadsklædning, der bare drages frem
til Forevisning ved høitidelige Ledigheder, men en Arbejdsdragt til
dagligt Brug. Det lod sig ikke længer opfatte som filologiske Øvelser
i et dødt Sprog; enhver maatte se, at del var en høist levende
Ting, der viste de allerbestemteste Tendenser til at brede sig og
bryde indover Kulturens og Kultursprogets fredede Enemerker. —
Det var forsaavidt i sin Orden, at Forargelsen over
Maal-strævet gik væsentlig ud over Vinje, og den var saa stor, at han
allerede af den Grund maatte være blevet en fredløs Mand, endog
om der ikke havde været andre Sider ved hans Personlighed og
Forfatterskab, som maatte virke frastødende eller skræmmende.
Men det var der nu ganske vist, og det i Guds Velsignelse. Om
han ved sin stilistiske Smidighed og Sprækhed og sin Frihed for
Affektation og filologiske Skrupler var vel skikket til at vinde
Indgang for Maalsagen, var han paa den anden Side ogsaa
velskikket til at bringe den i Vanrygte og til at stjrke eller
vedligeholde Forestillingerne om, at den var kulturfjendsk og maatte
føre et Raahedens Regimente over Landet. Hans ydre og indre
Væsen var et saadant, at der, om han havde levet i gamle Dage,
maatte have dannet sig Sagn om, at han, ligesom Mændene af
Ravnista-Ætten, stammede fra et Trold paa den ene eller anden
Side eller var, som det kaldtes, et «Halvtrold». Der var noget
vildmandsagtigt i hans Udseende. Ansigtet var skakt; det ene
Øie sad lidt høiere end det andet, hvorfor han ogsaa i Mandal
(hvor han i sin Ungdom tilbragte nogen Tid som Lærer) gik
under Navnet «Olsen med det eine auge» (han kaldte sig Asmund
Olsen dengang); Næsen saa ud, som om den havde været knust
engang (hvad den nok ogsaa havde været); Munden var bred og
næsten læbeløs, Panden rund og fremstaaende og med Huden
ualmindelig stramt spændt udover; Ansigtet iøvrigt fuldt af Rynker
og Furer som paa en gammel Kjærring. Portrættet foran første
Bind af hans «Skrifter i Utval» ligner ret godt, men gjengiver
ikke det, der var det mest karakteristiske ved hans Ansigt: den
uendelige Bevægelighed, Minespillet, der, naar han talte, var saa
livligt og gav et saa vekslende Udtryk, at man ikke længer saa,
at han var styg. Figuren var skåk som Ansigtet; Klæderne vilde
ligesom ikke sidde rigtig paa ham, selv om de var gjorte til ham
(ofte gik han nu med andre Folks aflagte Klædesplag, og da
kunde han nu se rent afskaplig ud). Han var «lang og slaapen»,
som det heder i Bjørnsons Digt over gamle Heltberg, — «slengje-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
