- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Fjerde bind. Portrætter og Essays /
314

(1911-1912) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et og andet om Aasmund Vinje (II.) (1893—94)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

314

Portrætter og Essays

kaldes lidet skikket til at være dets Repræsentant. Han stod
næsten som en helt fremmed ligeoverfor Bysamfundet og
savnede saa aldeles Sympathi for dets Traditioner, at han bare saa
dem paa Vrangsiden; han følte sig naturligvis langt nærmere i
Slegt med Bondesamfundet; men han stod dog paa en Maade
udenfor det ogsaa, og havde heller ikke for dets Traditioner
synderlig Sympathi eller Forstaaelse. Hans Haan var ikke blot
«Kjøkkenets og Borgestuens ligeoverfor Storstuen», men ogsaa
Bondehyttens ligeoverfor Gaardmandshuset. Jeg har hørt Folk
fra hans egen Hjembygd udtale sin Forargelse over, hvorledes
han opfattede Hjembygdens Skikke og Brug og gjængse
Talemaader urigtig eller fremstillede dem urigtig, vrængte paa dem
for at faa dem til at blive latterlige eller lægge noget urent og
stygt ind i dem.

Maalreisningen er en Nationalsag, og Vinje, Maalreisningens
Foregangsmand, har derfor ogsaa været opfattet som en saa rent
framifraa national Personlighed, næsten som en Type for al
Norskhed. Nu ja, — det er vist, at der var noget i visse Maader
meget nationalt ved ham, at hans Personlighed og Forfatterskab
afspeiler visse Drag eller Eiendommeligheder i det norske
Folkelynne; men, at disse Eiendommeligheder skulde høre til de
dybest-liggende, mest centrale og karakteristiske, — at Vinje skulde
kunne gjælde som Norskhedstype i en meget vid Udstrækning
eller meget omfattende Betydning: det maa paa Forhaand synes
lidet sandsynligt; dertil var hans Begavelse for lidet fyldig og
hans Væsen formeget rent negativt, efter sit oprindelige Anlæg
og sin Udvikling. Nationaliteterne er sterkt sammensatte
Karakterer, og det gjælder vel ikke mindst om den norske. Landet er
mangfoldigt som faa andre; det er storslagent, afskrækkende
vildt og idyllisk smilende og Gud ved hvad det ikke er. Man
skulde tro, at denne Landets Mangfoldighed maatte afspeile sig
hos Folket. Det var en af Vinjes Yndlingstanker, at det forholder
sig saa, og et Emne, han ofte udbredte sig over. «Her er mange
Brøker, Generalnævneren maa blive stor, naar den engang bliver
funden,» pleiede han at sige. Bygdelagene ligger fordetmeste
vidt adskilte fra hverandre og har forskjellig Natur og
forskjellige Livsvilkaar. Bygdenationaliteterne har i en meget
fremtrædende Grad faaet udvikle sig hver paa sin Haand, og er blevne
prægede heraf, saa de kjendes let ud fra hinanden. Vinje var
Thelemarking, og om Thelemarkingerne siger gode Iagttagere, at
de danner i aandig Henseende som en ren Modsætning til sine
Naboer paa den anden Side Fjeldet, — Haringerne. De har ikke
saamegen praktisk Sans som Haringerne og er ikke saa gode
Forretningmænd, men er til Vederlag mere æsthetisk anlagte; —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/4/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free