Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bidrag til en Karakteristik af A. O. Vinje (III.) (1899)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
Portrætter og Essays
Livet tilfjelds dette; man hviler saa deiligt ud derved og bliver
styrket til at tage fat i sit Arbeide med fornyet Kraft. Vinje kunde
vel fremfor de fleste trænge en slig Hvile eller Selvforglemmelse,
han, som til dagligdags førte en saa slidsom og opreven
Tilværelse, og som havde saamange bitre Minder, saamange hidsende
og jagende Fremtidsforhaabninger at bære paa, og en slig
Tilbagevenden til Naturtilstanden maatte synes i en særlig Grad at ligge
for ham, som i sit Væsen og i sine Instinkter havde saameget af
Vildmanden ved sig. Det var da øiensynligt, at det var en sand
Vellyst for ham at flygte ligesom bort fra sig selv for en Stund
ved at kaste sig ud i dette halvt eller helt drømmende Liv
tilfjelds. Han kunde fordybe sig i Nydelsen af en Rømmekolle
eller en Tindeudsigt, som om hele Tilværelsen var rummet deri.
Men, — som han selv har udtrykt sig: Tanken havde engang
slængt sin Ild ind i ham, og den gav ham ikke længer Fred.
Rastløsheden i hans Aand brød idelig igjennem de idylliske
Stemninger; ret som det var, gav han sig til at filosofere og politisere
og fik os andre med, og det kunde blive stor Moro af det ogsaa,
— rigtig festlige Stunder, omtrent som naar vi sad ved et godt
Maaltid Mad med den rette Fjeldappetit eller naaede frem til en
glimrende Udsigt. For det er nu saa, at naar man paa en slig
Fjeldvandring vækkes af sit Drømmeri, kan man blive vaagen
rigtig tilgagns. Den friske Luft og det fysiske Velvære, som pleier
at dysse Tankelivet i Søvn, kan da komme til at virke i den stik
modsatte Retning. Man føler sig saa sterk og saa frigjort, at man
lader det staa til med de vildeste Indfald og giver sig modig ind
paa de steileste Tankeveie, uden at frygte for at bryde Halsen.
Jeg mindes særlig én slig festlig Stund, da vi rigtig indbildte os
at være naaet op paa et af Tankens Udsigtspunkter med vide
Fjernsyn til alle Kanter. Det var engang vi var paa Flytning fra
Rondane over til Jotunheimen og sad og hvilte os ved Veikanten
oppe i Vaagerusten; Samtalen kom igang og fik slig Fart, at vi
blev siddende der Time efter Time, glemmende, at vi havde saa
og saa langt igjen til Stationen, hvor vi skulde spise Middag, og
Vinje var saa tilfreds med vore og naturligvis først og fremst sine
egne Præstationer ved denne Leilighed, at han udbrød: «Vi burde
havt en Hurtigskriver, saa at alt det, som er bleven sagt her,
kunde være bleven optegnet; det vilde have blevet en Bog saa
flængende og flirende, at Heine’s «Reisebilder» vilde have syntes
som en Postil ved Siden.»
Jeg tvivler nu ganske vist paa, at Verden har tabt noget videre
ved, at en slig Bog ikke kom istand. Men jeg har dog senere
ikke uden Beklagelse kunnet tænke paa, at det aldrig faldt mig
ind at holde nogen Dagbog eller gjøre nogen skriftlig Optegnelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
