Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bidrag til en Karakteristik af A. O. Vinje (III.) (1899)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
Portrætter og Essays
der at gaa. Noget lignende kan ogsaa siges om vor Litteratur;
ogsaa der er nu Gjennembruddet forlængst saavidt fuldbragt, at
alle de Tendenser, som har været virksomme derved, er traadte frem
i Dagens Lys; de nye Anbrud er blevne bearbeidede; de
malmførende Gange er blevne opgaaede; de forskjellige Genrerer bleven
fast udformede og har sine Mønstre og Forbilleder, saa den unge
Mand, som føler Evne og Lyst i sig til litterær Virksomhed, ikke
behøver at famle saalænge omkring, før han finder et vel
begrænset Arbeidsfelt, hvorpaa han kan bruge sine Kræfter. — I
60-Aarene stod man endnu ved Begyndelsen til en ny Udvikling,
hvis Veie og Maal var ukjendte eller kun dunkelt skimtedes. Nye
Smags- og Tankeretninger holdt paa at vinde Indgang, men endnu
bare i usikre, flydende Omrids, uden Krav paa at gribe dybere
ind i Livet, — Diskussionsemner snarere end
Arbeidsprogram-mer. Gammelt og nyt gik fordetmeste jævnsides og havde endnu
ikke skilt sig ud for at prøve Kræfter; — endnu var der ingen
ordentlige Partier med faste og omfattende Programmer, men
Smaagrupper, som samlede sig om enkelt Sag og arbeidede hver
for sig eller allierede sig med hinanden efter Omstændighederne,
— endnu ikke nogen Kamp over hele Linjen, men
Forpostfægtninger, enkelte Streifkorps ude paa Bekognoscering, — Udsigter
udover, Forsøg paa at trænge ind i det nye Land, som det gjaldt
at vinde, men endnu intet regelmæssigt Arbeide paa at tage det
i Besiddelse.
Dette var nu i visse Maader just et saadant aandigt Milieu,
som passede for Vinjes Evner og Naturel. Havde han levet
længer, vilde han ganske vist have kunnet glæde sig ved mere
Paaskjønnelse end den, Samtiden ydede ham (skjønt det naturligvis
hjal]) svært godt til at bringe hans Navn i Kurs, at han døde,
saa hans Person ikke længer var iveien for Anerkjendelsen af
hans Verker). Men han vilde have følt sig mere og mere tilovers,
mere og mere hjemløs, stillet ligeoverfor Opgaver, som ikke laa
for ham. Eftersom de store Partier udformede sig, vilde det være
bleven krævet af ham, som af andre, at finde sin Plads i
Bækkerne paa den ene eller den anden Side og holde Stand der. Og
det var imod hans Natur. Han var en Diskussionens, ikke en
Partikampens Mand. Han vilde ikke have kunnet finde sig i
saa-megen Disciplin eller udvise saamegen Støhed, som ethvert Parti
maa kræve af sine Ordførere, og han vilde vist ligesaa lidt have
kunnet resignere sig til at blive helt udenfor. Ogsaa som Digter
vilde han have havt ondt ved at hævde sin Bang under den sterke
Udvikling af norsk Skjønlitteratur, som foregik efter hans Død.
For Dramaet og Novellen, som traadte saa sterkt i Forgrunden
og antog saa knappe, strengt kunstnerisk afmaalte Former, havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
