Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bidrag til en Karakteristik af A. O. Vinje (III.) (1899)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
Portrætter og Essays
livets og Bondekulturens snævre Rammer, saadan som han selv
havde gjort. Han var glad i Skindfelden og har skrevet til dens
Pris, men han vilde ikke stille sig under den som Fane.
Forskjellen mellem hans sproglige Standpunkt og Maalstræv paa den
ene Side og Ivar Aasens paa den anden svarede til, hang sammen
med en Forskjel mellem begges Opfatning af det nationale Væsen
i det hele. —
For Ivar Aasen stod Nationalitet, Norskhed væsentlig som
noget historisk færdigdannet og afsluttet. Den norske
sproglige og nationale Reisning var i hans Øine en Gjenreisning; det
gjaldt:
«at rette det, som rengt er,
reise det, som velt er.»
Derfor tog han med i sin «sproglige Generalnævner» (Landsmaalet)
alle de gamle Former, han kunde opspore og paavise som levende
(og stundom ogsaa saadanne, som faktisk har ophørt at leve),
idet han ikke tænkte saameget paa, at Maalet kunde blive et
saavidt muligt letvindt og bekvemt Organ for det fremadskridende
Aandsliv, som derpaa, at det kunde blive saa fornt, saa ligt det
gamle klassiske Norrønasprog som muligt. Hans nationale Ideal
var et helt idyllisk: vi skulde flytte ind i det gamle, gjæve Hus,
som Forfædrene havde bygget, naar det var bleven behørig
repareret; det blev kanske lidt trangt, men det flk ikke hjælpe;
Hovedsagen var, at det blev rigtig hyggeligt og koseligt, helt i den
rette Stil, uden fremmede forstyrrende Tilsætninger og
Tilbygninger. Vinje havde nu sine idylliske Stemninger, han ogsaa;
men hans Grundsyn var alligevel et helt andet, et helt modsat.
For ham stod aabenbart Nationaliteten væsentlig som en Kraft,
hvis Væsen er Udvikling, Fremadskridning. Ifølge det
Synspunkt, hvorpaa han havde stillet sig, maatte han ræsonnere og
ræsonnerede han ogsaa saaledes: det faar gaa som det kan med
Sammenhængen og Harmonien og Hyggen; men Fremgang maa
her være fremfor alt; vi maa have Plads til vor Udvikling, trangt
maa det fremfor alt ikke blive. Han glæder sig, ligesom Aasen,
over rigtig gamle norske Ord og Former og optræder af og til,
ligesom Aasen, som Purist og fører Krig mod fremmede Kunstord.
Men for Aasen var dette en helt alvorlig Sag, for Vinje er det
mest en Sport eller en Leg eller ligefrem Løier, som naar han
oversætter Inkarnation ved «ikjøting», Krinoline ved «sprikestakk»,
Forstmand ved «tremann» o. s. v. Hans nationale Grundsyn førte
ham egentlig til den stik modsatte Opfatning, som han ogsaa
oftere har udtalt, at nemlig det norske Maal burde tilegne sig
rigtig mange slige fremmede Kulturudtryk, for at vise sin Styrke
og med det samme forøge den. «At afspegla Aalmugamannen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
