Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord til Bogen om Wergeland af Skavlan (1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORORD TIL BOGEN OM WERGELAND AF SKAVLAN.
Jeg havde den Lykke gjennem en lang Række af Aar at høre
til Professor Olaf Skavlan’s Omgangskreds, og jeg kan af ganske
Hjerte slutte mig til de Lovord, der blev offentlig udtalt over ham
ved hans Død. Han var en helt igjennem sanddru, nobel
Personlighed. Han udmerkede sig ved en Dannelsens Finhed, et
Maadehold, en Takt og Hensynsfuldhed i al sin Færd, der er sjelden
allevegne og maaske særlig hos os, — i et Nybyggersamfund, som
vort jo i mange Maader maa siges at være. Hans Interesser og
Studier var mangeartede og omfattende; han havde udviklet sin
Aand ved langvarige Udenlandsrejser og den mest udbredte
Læsning i gammel og ny Litteratur.
Det var udentvivl hans Ungdomsdrøm at blive Digter, særlig
dramatisk Digter, og han havde udentvivl mange Betingelser
herfor: en skarp og sikker Iagttagelsesevne, et godt Blik for det
karakteristiske ved Personer og Tilstande, ikke lidet af Lune og
rammende Vid. Han debuterede ogsaa allerede i Studenteraarene
som dramatisk Digter, og det med et Held, der kunde synes at
give tilstrækkelig Opmuntring til at fortsætte. Men for ham, hvis
Selvkritik var saa streng, maaske saa overdreven streng, var det
ikke nok. Han mistvivlede om sit Digterkald og samlede sine
Kræfter om et andet Maal: at blive Kritiker og
Litteraturhistoriker. Han havde ialfald saameget af Digteren, som behøves for
at blive en fuldt kompetent, fuldt forstaaende Dommer over andre
Digteres Verker. Og velrustet som han var til Kritikerens Opgave
i intellektuel Henseende: ved sin poetiske Begavelse og sine
grundige litterære Studier, var han det ikke mindre i moralsk: ved
sin usvigelige Sandhedskærlighed og sin strenge, ubestikkelige
Retfærdighedsfølelse. Enhver, som kjendte Professor Skavlan, vil
mindes, hvor fremtrædende et Drag denne Retfærdighedsfølelse
dannede i hans Væsen, — hvor dyb en Aversion han viste mod
Partigjængeriets Overdrivelser og Fanatisme, — hvor omhyggelig
han vogtede over sine Ord, endog i de allerprivateste Ytringer, at
han ikke skulde gjøre nogen Uret eller sige mere, end hvad han
fuldt ud kunde staa ved. Naar han udtalte en Dom over en ny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
