Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord til Buckle, Civilisationens Historie i England (1889)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
Portrætter og Essays
Grundlinjer havde han foresat sig at drage; han vilde paavise de
ledende Principer i Menneskehedens Udvikling, formulere
Grundsætningerne for en almindelig historisk Videnskab, der kunde lade
os erkjende Begivenhedernes indre Sammenhæng, saa at vi af,
hvad der er skeet, skulde kunne slutte til, hvad der vil ske, for
saa dernæst at bringe disse Grundsætninger i Anvendelse paa det
specielle historiske Stof, han havde valgt til Behandling. Denne
Opgave krævede til sin Løsning ikke blot stor Kundskab, men
fremforalt en mægtig Generalisationsevne, et frit, vidtomfattende,
dybt indtrængende filosofisk Blik. Og det har Buckle aabenbart
ikke havt, med al sin Evne forresten.
Hans Ræsonnement er, hvor han kommer ind paa
abstraktfilosofiske Spørgsmaal, ofte baade uklart og overfladisk.
Forudsætningen for en historisk Videnskab, som den, han havde
foresat sig at grundlægge eller bane Vei for, er naturligvis, at der
inden de historiske Kjendsgjerningers Verden raader en lignende
Lovmæssighed som inden Naturen. Idet Buckle søger at vise,
at denne Forudsætning finder Sted, polemiserer han mod Læren
om den menneskelige Viljes Frihed paa en saadan Maade, at man
skulde tro, at denne Lære er uforenelig med Antagelsen af
Lovmæssighed inden de historiske Fænomener, hvad den ikke er,
og hvad ogsaa Buckle erkjender, at den ikke er, idet Viljen, hvor
fri den end er, dog altid maa tænkes at bestemme sig ifølge visse
Motiver. Han anfører Uniformiteten af visse statistiske
Gjennem-snitstal som det bedste Bevis for den af ham paastaaede
Lovmæssighed, og ræsonnerer derved, som om det ikke blot er en
almindelig «Lov», at saa og saa mange Mennesker aarlig tager
Livet af sig i London, men som om deraf følger, at der maa være
tilsvarende specielle «Love», der bestemmer den enkelte
Selvmorder til sin Handling, og som om der maa være en indre
Sammenhæng mellem disse specielle Love og den almindelige Lov, —
hvilket ikke er meget bedre, end om nogen vil slutte, at der maa
være specielle «Love» for, hvad der skal komme ud ved hvert
enkelt Kast i et Hazardspil, — rouge et noir t. Eks., — deraf, at
man paa det nøiagtigste kan forudsige, hvormange Gange rødt
eller sort vil komme ud ved et stort Antal, t. Eks. 1 000 eller
10 000 Kast.
Hans Aand har aabenbart været sterk og ildfuld, men noget
snæver; han indtager derfor ofte i sine historiske Betragtninger
et Standpunkt, hvorfra han ser skarpt og klart en enkelt Side af
den Sag, han omhandler, men næsten ikke eller aldeles ikke en
anden ligesaa væsentlig. Hans Enthusiasme for den moderne
Videnskab, særlig Naturvidenskaben, bringer ham saaledes til
at lægge altfor udelukkende Vegten paa den intellektuelle Faktor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
