Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas Carlyle, Om de gamle norske Konger (1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
Portrætter og Essays
brydelse, en Lovløshed, om det end nok saa meget sker i Lovens
Navn og under Iagttagelse af dens Former. Han har en Mission
fraoven, og for at opfylde den maa han først og fremst følge sin
Inspiration og egen frie Vilje, uden at lade sig synderlig genere af de
juridiske eller endog de moralske Forskrifter, der gjælder for
almindelige Mennesker. Over Mirabeau, der selv pleiede at sige,
«at den lille Moral er en Fiende af den store», anstiller saaledes
Carlyle følgende Betragtning: «Fra den gjængse Morallæres
Standpunkt vil man finde meget fordøminelsesværdigt ved denne Mand;
men den Moral, der alene kan afgive det rette Standpunkt for
Bedømmelsen af ham, er endnu ikke bleven formuleret i noget
menneskeligt Sprog. Vi vil gjentage om ham dette: han var en
Realitet, ikke en blot Skygge; en levende Søn af Naturen, vor
fælles Moder, og ikke en hul Maske eller Mekanisme sat sammen
af konventionelle Regler, Søn af intet, Broder til intet. Lad den
alvorlige Mand, der med Sorg vandrer om i denne Verden af
udstoppede Klæder, som klaprer spøgelsesagtig og griner
meningsløst paa ham, betænke, hvad Betydning der ligger i disse Ord!»
— Jo mere hensynsløst en saadan af Forsynet udsendt
Samfundsforløser har gaaet tilverks i Gjennemførelsen af sin Mission,
desto varmere er Carlyle’s Beundring for ham; denne
Hensynsløshed er ham et Vidnesbyrd om, at hans Helt har været
alvorlig gjennemtrængt af sit Kald, at han har været en rigtig «Konge
af Guds Naade», der jo ikke skal bære Sverdet forgjæves, og hvis
Scepter egentlig havde Formen af en Hammer og var bestemt til
leilighedsvis at slaa istykker slige Hoveder, der ikke lod sig
overbevise. Den værste Vilkaarlighed, den mest oprørende
Despotisme finder i ham en Forsvarer eller endog Lovpriser, naar den
udgaar fra en saadan Mand, i hvem han ser Geniets
Guddoms-gnist, eller hvem han betragter som en af disse «Naturens
Sønner», der er udkaarede til at gjøre Ende paa Anarkiet — «the
hatefullest of things» — og prygle Menneskene sammen til
ordnede Samfund. Middelalderen, da Sagen «Cosmos versus Chaos»
procederedes saa ivrigt, og da den bydende Selvhersker var saa
øiensynligt en uundværlig Repræsentant for Cosmos, at endog
det strengeste Regimente af en slig «Haardraade» kunde føles som
en Frigjørelse ligeoverfor Smaaherrernes Plagerier, er ogsaa af
denne Grund hans Yndlingsperiode, hvorfra han helst vælger sine
Eksempler og Forbilleder. Fredrik Barbarossa, den tyske Keiser,
lod en ulydig Guvernør ligge lænket som en Hund under sit Bord
i tre Dage; denne Maade at behandle «anarkiske» Embedsmænd
paa finder Carlyle meget mønsterværdig og udbreder sig i den
Anledning over, hvor «alvorlige» disse gamle Tider var i
Sammenligning med Nutiden. Fredrik Wilhelm af Preussen, Fredrik den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
