Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas Carlyle, Om de gamle norske Konger (1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carlyle 0111 de gamle norske Konger
385
saameget lettere. . . . Georg den Første var en slig Træmand, som
Engelskmændene hentet ind fra Hannover, forat han skulde gaa
i Spidsen for dem paa Heroismens Veie og lede dem og deres
Affærer ved sit Eksempel og sin Befaling «heaven-wards», — mod
et ophøiet Maal. Og de indbilder sig nu, at han er den rette
Mand hertil, eller maaske at deres Affærer af sig selv vilde gaa
did. «Always a singular people!»1 — En saakaldet parlamentarisk
Styrelse, en Regjering, der paa ethvert Punkt af sin Bane søger
Støtte i Flertallets Bifald og optræder som Organ for dets Vilje,
er i Carlyle’s Øine ingen Regjering; den ledes istedenfor at lede
og kan ikke stille sig noget høiere Formaal end at overholde
politimæssig Orden og besørge Indkrævningen af de offentlige
Afgifter. Det maatte komme derhen — ifølge den Maade, hvorpaa
Magten gjennem lange Tider misbrugtes af demoraliserede
Aristokratier og Konger, der sagdes at være af Guds Naade, fordi man
havde salvet og kronet dem, skjønt det heller burde hede, at de
var af Djævelens Naade, fordi de savnede det guddommelige Kald
til at styre, — at Menneskene tilsidst greb til den fortvivlede
Ud-vei at leve uden nogen Regjering. Vore Dages demokratiske
Bevægelse maa have sin frie Gang. De arbeidende Millioner vil i
sin lidenskabelige, instinktmæssige Trang til en virkelig Ledelse,
gjøre det af med enhver falsk Ledelse (False-Guidance), og haabe,
for en Stund, at Ikkeledelse (No-Guidance) vil tilfredsstille dem;
men det kan ogsaa kun være for en Stund. Blandt alle de Tryk,
der hviler paa Menneskene, er det, der øves af falske, uduelige
Ledere (mock-superiors) det mest iøinefaldende, skjønt i
Virkeligheden det mindste. Lad dem kaste dette Aag af sig og trampe
det under Fødder; det er i sin Orden. Men, naar man vel er
bleven kvit sine «mock-superiors», staar den store Opgave tilbage
at løse: at faa istand en Styrelse ved de sande Ledere.
Botemidlet mod det indbrydende Anarki ligger ikke i at reformere
Parlamentet, men i at reformere Downing-Street (o: Regjeringen,
Ministeriet). Et Parlament, der er et tro Udtryk for Folkeviljen,
hjælper til intet, medmindre den store Masse hændelsesvis skulde
blive ligesaa vis, som den er nødlidende. Det gjælder at finde en
Konge — en saadan, der kan gjennemføre for Folket, om ikke
dets udtrykkelig udtalte Ønsker, saa desto mere hvad der svarer
til dets ubevidste Trang, hvad det selv engang vil erkjende for at
have været dets instinktsmæssige Vilje. . . , Ethvert Samfund
maa have en Leder. At finde den, der er skabt dertil, den rette
«Ableman» (king, könning o: «den, der kan», ifølge Carlyle’s, som
man ser, ikke synderlig sprogrigtige Derivation), er til syvende
og sidst Tanken i alt politisk Stræv. Naar han er funden og saa
1 Bestandig et enestaaende Folk!
25 — Sars: Samlede Verker IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
