Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas Carlyle, Om de gamle norske Konger (1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
Portrætter og Essays
Middel; han er Aabenbarelsen af et Ideal eller en Tanke, paa
hvilken der har været arbeidet i Stilhed og Mørke af Slegt efter Slegt,
som uden en saadan Aabenbarelse vilde have levet forgjæves, uden
Udbytte for Nationen eller Menneskeheden.
Vi har seet, at der hos Carlyle til hans historiske
Herowor-shipping svarer en politisk Doktrin, som betragter den moderne
Liberalisme og Parlamentarisme med den mest afgjorte Ugunst
og kræver en sterk Regjering, — en Mand med fuldt Ansvar og
fuld Magt og Myndighed istedetfor det sindrige konstitutionelle
Maskineri, der har sin Styrke hovedsagelig i «the art of producing
zero». Ogsaa dette Yndlingsemne finder han jævnlig Leilighed til
at komme tilbage til i Bogen om de norske Konger. «Disse
Haar-fagre-kongers Historie har, siger han etsteds, vakt hos mig
mange Retragtninger: — over Despotisme og Demokrati,
vilkaarlig Styrelse ved én og Selvstyrelse ved alle (hvilket sidste er
enstydigt med ingen Styrelse eller Anarki), — over Diktatorskab med
mange Feil og almindelig Stemmeret med liden Udsigt til at
opnaa noget Fortrin: thi Modsætningen mellem Olaf Tryggvessøn
og et universal-suffrage parliament er i disse nihundrede Aar
bleven en meget stor; — hist, indhyllet i stormfulde Lidenskaber
og Instinkter, der ikke ved af noget andet Formaal end deres
egen Tilfredsstillelse, den velsignede Begyndelse til et ordnet
Samfund og en virkelig Regjering; her, iført et meget forskjelligt, men
ligesaa vel til Gjenstanden passende Klædebon af Lidenskaber
og Instinkter, der ligesaa lidt kjender sit sande Formaal, den for
bandede Ende paa al Orden og al Styrelse.» Han udtaler et andet
Sted, at han vistnok ved, at de Dyder, hvorved disse gamle
Rigs-stiftere, der slog al Modstand ned, udmerkede sig, nuomstunder
er komne «hugely in discredit»,1 men at han ikke tvivler paa, at
Behovet af de samme Dyder atter vil gjøre sig gjældende engang
i Fremtiden, til stor Forundring for tankeløse Personer o. s. v.,
o. s. v. Man vil maaske paa Forhaand mene, at en slig
Lovprisning af barbariske Tiders raa Despotisme er altfor absurd til at
fortjene Diskussion, og indskrænke sig til at ønske, at der havde
været Anledning for Carlyle til i egen Person at prøve
Behagelighederne ved at leve under en «rigorous» Olaf eller en «serious»
Fredrik Barbarossa. Men, ved at læse enkelte af Carlyle’s
polititiske Brochurer (t. Eks. «Chartism», «Past and Present» o. fl.), vil
man snart indse, at hans politiske Doktrin er noget mere end en
romantisk Grille, opstaaet hos en Stuelærd, der har gravet sig saa
grundig ind i en forsvunden Tidsalder, at han er bleven fremmed
for sin egen, — at den tvertom er fremgaaet af en alvorlig
Betragtning af Nutidsforhold, og at den, trods den ekstravagante
1 I umaadelig Miskredit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
