Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
Portrætter og Essays
lige Religion er aldeles ikke en Frugt af et forudgaaende moralsk
Opsving, — tvertimod. Den moralske Tilstand i Verden var
overmaade daarlig, da Kristendommen kom. Men et moralsk
Opsving uden Lige blev Frugten af Kristendommen. Her er altsaa
Religionen Moderen, Moralen Datteren» . . . «Ved Reformationen
var det samme Tilfælde. Moralen var i yderligt Forfald, da Luther
fremstod. Den religiøse Strømning, der udgik fra ham, hævede
den, og det ikke blot inden den protestantiske Verden, men inden
hele Kristenheden. Ogsaa her er det moralske Opsving født ud
af det religiøse. Og dette er noget, som gjælder ikke den sande
Religion alene.» Ogsaa ved Muhamedanismen ... er det
«aabenbart den religiøse Begeistring, som bærer det moralske
Fremskridt, ikke Moralen, som frembringer den nye Religion» ....
«Det samme skal have været Tilfældet med Zoroaster, det samme
med Buddha» . . . «Og det samme har sikkert været Tilfældet
med alle de Oldtidsreligioner, som blot i nogen Mon har baaret
det guddommeliges Stempel» .... «Verdenshistorisk er det de
religiøse Opsving, som har baaret de moralske. Og Religionernes
Forfald har draget Moralens efter sig. Oldtidens Religioner blev
opløste af Filosofien og af den gjennemgaaende Tvivls-Tilstand,
som blev Filosofiens Frugt. Og med Religionerne sank Moralen.
Det største sedelige Forfald, vi ved af, er det,- som indtraadte
over hele Verden med de gamle Religioners Fald, før
Kristendommen endnu var kommet med Lægemidlet. Og hvad
Oldtidens Filosofi gjorde overfor Oldtidens Religioner, det arbeider
Nutidens Filosofi . . . trolig paa at gjøre ligeoverfor
Kristendommen. Der foregaar et mægtigt religiøst Opløsningsarbeide rundt
om i Kristenheden. Taler saa ikke al historisk Sandsynlighed
for, at Følgen ogsaa nu vil blive den samme: at den religiøse
Opløsning vil blive efterfulgt af det sedelige Forfald?» ... Jo,
ganske visf! «Moralen vil visne, naar den bliver afskaaren fra
sin Rod, Religionen.» Følgelig er det i sin Orden, at «Fritænkeriet»
bliver gjort til Gjenstand for Had og Forfølgelse, og at
«Fritænkeren» straffes, idetringeste saavidt, at man negter ham
den Støtte og Løn af Statskassen, hvorpaa han ellers — d. v. s.
bortseet fra hans Fritænkeri — kunde have Krav.
Dette klinger nu vel som en Røst fra en svunden Tidsalder,
og det kan vel synes, at man maa have siddet længe og godt
forvaret i den theologiske Jordhaug for at kunne føre en slig
Tale saa trøstig, som den her er ført. Alligevel er det meget
langt fra, at den hævder det korrekte, strengt-orthodokse
theologiske Standpunkt. Akkordens Aand har været ude og lempet
Udtrykkene og tøiet Begreberne, saa Pointen holder paa at komme
bort og en ny Mening bliver lagt ind i de gamle Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
