Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
Portrætter og Essays
den bleven draget frem i hele sin Skarphed og forkyndt med stor
Styrke og glødende Iver uden at fremkalde nogen nævneværdig
almindelig Bevægelse. Og de Forhandlinger, som paa
Reformationens første Stadier blev drevne mellem Førerne for de to
religiøse Partier, og som sigtede til at opretholde Kirkens truede
Enhed, strandede aldeles ikke paa dette Dogme. Tvertom! det
lykkedes uden synderlig Vanskelighed at finde en Formulering
deraf, som begge Parter kunde erklære sig tilfreds med. Det
store Differencepunkt, der førte til Kirkespaltningen, det afgjørende
Moment i den protestantiske Bevægelse laa følgelig andetsteds
end der.
Reformationen viser sig, naar man ser den i sin sande
Udstrækning og ikke i den theologiske Forkortning, at være som
enhver anden stor historisk Revægelse forberedet ad mange Veie,
opstaaet ved et Sammenløb af mange Kilder. Den blev
forberedet ved den katholske Kirkeorganisations indre Opløsning, ved
Humanismens Aandsvækkelse og «Fritænkeri», ved den voksende
moralske Indignation over Presteskabets Uvidenhed og
fordærvede Seder, ved Tyskernes patriotiske Opposition mod det
italienske Pavevælde, Borgerklassens stigende Velmagt og Uvilje mod
Lensadelen o. s. v. Den har paa én Gang Karakteren af en
moralsk, filosofisk, kirkelig-religiøs, national, politisk og social
Bevægelse, og dens epokegjørende Betydning er knyttet til alle disse
Forhold. De rent dogmatiske Stridsspørgsmaal, som i den
autoriserede kirkehistoriske Fremstilling optager næsten al Plads,
spillede i Virkeligheden en underordnet Rolle, idetringeste i
Reformationens første Tider, da Bevægelsen havde det videste
Omfang og øvede sin verdenshistorisk betydningsfuldeste Virkning.
Siden blev det vistnok efterhvert anderledes, og det er her, den
orthodoks-lutherske Historieskrivning tager sit Stade. Hvad den
lægger Vegt paa af Luther’s Liv og Virksomhed, er den senere
Del, da han gik over fra at være Folkets Mand til at blive
Fyrstetjener, og da han vendte sig mod sine fordums Kampfæller og
traadte i Skranken for Middelalderens religiøse Livsanskuelse
ligeoverfor den nye Tidsaand, som han havde været med paa at
kalde frem. Netop der, hvor den reformatoriske Bevægelse i en
vis Forstand kan siges at ende, seet fra almenhistorisk Synspunkt,
nemlig der, hvor den ophører at være fremadskridende og gaar
over til at blive reaktionær, — der er det, at den
orthodoks-theo-logiske Historieopfatning lægger Bevægelsens rette Tyngdepunkt.
Paa dette Stadium gjælder det vistnok, at de rent dogmatiske
Spørgsmaal bliver stillede i Forgrunden, medens de nationale og
social-politiske Fermenter skydes tilside, saa den reformatoriske
Bevægelse skrumper ind til at blive en «religiøs Strømning») i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
