Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Forholdet mellem Iteligion og Moral
413
men, — det, hvorved den lik en epokegjørende Indflydelse paa
den moralske Udvikling, — er, at den fremfor de Religioner, som
den afløste, var en væsentlig moralsk Religion, d. v. s. en Religion,
hvori Moralen indtager en iøjnefaldende og fremtrædende Plads.
Naar vi til den ene Side maa hævde, at det i og for sig var et
Tilbageskridt, at de Moralbud, som den græske Filosofi havde
opstillet, uafhængig af enhver religiøs Sanktion, ved
Kristendommen blev knyttede til en saadan og gjort afhængig af Løfter om
himmelsk Relønning eller Trusler om Helvedes Straf, — saa maa
vi til den anden Side erkjende, at denne religiøse Sanktion paa
Menneskehedens daværende Standpunkt var absolut nødvendig
for at skaffe en saavidt ophøiet Morallære almindelig Indgang.
Naar det til den ene Side er uimodsigeligt, at den kristelige
Morallære lider under en stor Lakune, idet den ser bort fra Pligterne
ligeoverfor Ståt og Fædreland og henviser Mennesket til en blot
privat Tilværelse, saa kan det til en anden Side ikke være
tvivlsomt, at Kristendommen netop ifølge denne Mangel kom til at
virke saameget kraftigere til at frigjøre Moralen fra det strenge
Underordningsforhold, hvori den hos den antike Verdens Folk
havde været stillet til Politiken, hvilket i og for sig var et
Fremskridt og et Hovedvilkaar for andre Fremskridt. Resultatet bliver
altsaa, at det vistnok forholder sig saa, at Kristendommens
Indførelse havde til Følge, direkte eller indirekte, et stort moralsk
Opsving, men uden at deri ligger noget Vidnesbyrd om, at den
moralske Følelse er Datter af den religiøse, eller at Moralen har
sin Rod i Religionen og maa visne ved at afskjæres fra den.
Det høieste, som kan siges at være godtgjort ved det moralske
Opsving, der skyldes Kristendommens Indførelse, er, at Moralen
paa et vist Udviklingsstadium har behøvet Støtte i religiøse
Forestillinger eller Dogmer, hvoraf ingenlunde flyder, at den til alle
Tider og paa ethvert Udviklingsstadium vil behøve denne samme
Støtte.
Saavidt om den «sande» Religions Historie og de derved
afgivne Vidnesbyrd om Forholdet mellem Religion og Moral. Hvad
nu dernæst de «falske» Religioner angaar, da har Chr. Bruun
været særlig uheldig, naar han nævner Buddhismen som et
Eksempel paa, hvorledes de moralske Opsving «fødes ud af» eller
«bæres» af de religiøse. Buddha’s «Religion» var nemlig, som
bekjendt noget saa nær det modsatte af, hvad Theologer pleier
at forstaa ved dette Ord, idet han negtede baade Gud og
Udødelighed og henviste Menneskene helt og holdent til denne jordiske
Tilværelse. Det gaar da umulig an at tale om et til Buddha’s
Navn knyttet «religiøst» Opsving, naar man staar paa det af
Chr. Bruun hævdede Standpunkt. Derimod er der under alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
