Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
Portrætter og Essays
andres Lykke, og foretager dem fra først af med denne deres
Virkning for Øie, men vænner sig efterhaanden til at foretage dem
uden bevidst Tanke herpaa og ender med at opfatte dem som
gode i og for sig uden Hensyn til deres Virkning ifølge den samme
Idéassociationens Lov, hvorefter t. Eks. Penge ved stadig at
forbindes med Forestillingen om de Nydelser, der kan opnaaes ved
deres Hjælp, gaar over fra at være Middel til at blive Maal. Det
mystiske ved Samvittighedens indre Stemme med dens
kategoriske Imperativ falder paa denne Maade helt bort; de moralske
Forskrifter føres tilbage til en rent forstandsmæssig Basis med
ligefremme Kvalitetsbestemmelser, og man faar, hvad Bentham
kaldte en «moralsk Arithmetik».
Utilismen har naturligvis fremkaldt mange indignerede
Protester, og den bliver i England, hvor den i den nyere Tid har
fundet sine dygtigste Forkjæmpere, jævnlig stemplet som
«pig-philosophy», d. v. s. som en Doktrin, der kunde passe for Svin
og ikke for Mennesker. Stuart Mitl siger herom, at det ikke er
Utilitarianerne, men netop deres Anklagere, der fremstiller den
menneskelige Natur i et nedværdigende Lys, idet Anklagen synes
at forudsætte, at Menneskene ikke skulde være tilgjængelige for
anden Glæde eller andre Nydelser end dem, som de har fælles
med Grisen. Hvad Utilismen opstiller som Maal, er at
tilveiebringe den størst mulige Sum af Lykke eller Glæde for de Hest
mulige, og da Erfaringen viser, at det er en ganske anderledes
ublandet og varig Glæde, Menneskene bereder sig ved at bruge
sine høiere Evner, end den, de kan opnaa ved Tilfredsstillelsen
af sine rent sanselige Drifter, og at enhver, som har lært at kjende
de høiere Nydelser, foretrækker dem for de lavere, som han har
fælles med Dyret, saa er det saa langt fra, at man ved at opstille
et saadant Maal nedværdiger Menneskene til Dyr, at tvertom de
Egenskaber og Drifter, hvorved Menneskene hæver sig over
Dyrene, faar al den Ret og Rang, der tilkommer dem.
Dette er nu i sig selv meget rigtigt. Men det kan vel tillige
siges, at Stuart Mill, idet han opstiller en Rangordning mellem
de forskjellige Slags Nydelser eller Glæder og gjør Kvaliteten
gjældende ved Siden af Kvantiteten, paa en Maade er kommet ud
over Omraadet af «the greatest-happiness-principle» og har
opgivet den «moralske Arithmetik». Og dernæst: endog saaledes
udvidet, som den utilistiske Theori bliver ved Stuart Mill’s
Fremstilling, giver den ikke Plads for alle Ytringsformer af den
moralske Følelse eller giver dem ialfald ikke den Plads, de kan synes
at have Krav paa. Det kan være sandt, at Dyden har sin Løn i
sig selv, og at forsaavidt enhver Dydsøvelse kommer ind under
Utilismens Grundprincip; men det maa da ogsaa føies til, at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
