Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
Portrætter og Essays
Heri ligger tillige en Forklaring af, hvorfor vi maa kræve, at
man ved Spørgsmaal om en Handlings moralske Værd altid tager
Hensyn ikke blot til Handlingens Virkninger, men ogsaa til
Motivet, hvorfra den udgaar. Naar en Handling, der udgaar fra
Menneskets Altruisme eller Sympathi med sine Medskabninger,
ofte i vor Bevidsthed stilles moralsk høiere end en Handling,
der er dikteret af den pure Egenkjærlighed, endog om den sidste
stifter Nytte og den første ikke, da er Grunden dertil den, at
omend ogsaa Egoismen er en drivende Kraft i den menneskelige
Udvikling og følgelig spiller en nødvendig Rolle i Moralen, saa
er den dog mindre perfektibel og har til Gjengjæld en større
oprindelig Styrke end Altruismen. En Opøvelse af denne sidste
er derfor et mere indispensabelt Vilkaar for, at Menneskelivet
skal faa den rette Fylde og Vidde, end en Opøvelse af Egoismen,
og de Handlinger, hvis Virkning er at styrke Altruismen hos den
der udøver den, har deri et Fortrin i moralsk Henseende fremfor
de Handlinger, der ikke kan medføre en saadan Virkning, fordi
de udgaar fra et blot egoistisk Motiv.
Medens den egoistiske og den altruistiske Moraltheori
fremhæver hver sin Side af den menneskelige Natur, samler altsaa
Evolutionismen dem til et Hele og lader baade Selvkjærligheden
og Sympathien for andre komme til sin Ret som moralske
Faktorer. Medens Determinismen (idetringeste i den Form, hvori
man stundom har seet den fremsat hos os) sætter Ansvars- og
Skyldfølelsen ud af Betragtning og derved ligefrem fornegter
vitterlige og uimodsigelige Kjendsgjerninger, forklarer den
evolutionistiske Moraltheori disse Kjendsgjerninger, afklæder dem den
Mystik, der synes at omgive dem, og stiller dem ind i Rækken
af rent naturlige Aarsager og Virkninger. Medens den intuitive
Morallære bliver staaende ved Samvittighedens indre Stemme,
hvis Domme er uden Motivering, paaviser Evolutionismen
Moralbudenes objektive Gyldighed og forklarer tillige, hvorfor de, skjønt
de som alle andre Velfærdsregler er relative til de i
Menneskenaturen givne Vilkaar, alligevel har den absolute Form og
opfattes som ubetinget forpligtende. Medens Utilismen ved
Opgjøret af en Handlings moralske Værd alene tager Hensyn til
Handlingens ydre Følger eller Virkninger og ser bort fra dens
Motiv, lader Evolutionismen begge Hensyn komme til sin Ret.
Og medens Utilismen ved at opstille »happiness» — Lykke eller
Velvære — som det direkte Maal for al moralsk Vandel maa
siges at berøve Moralen noget af dens Idealitet og at drage op
altfor snævre Grænser om den, saa nogle af dens mest ophøiede
Ytringsformer falder helt eller halvt udenfor, retter Evolutionismen
fuldkommen herpaa, idet den hævder, at «happiness» ikke er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
