Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 165 —
— og en ufatteli saliliet strømmer igjennem mei,
og jei syns jei maa dø...
— Vera! sier jei om litt og gløtter op i hennes
store ømme øjne — hvor jei har skjælvet i rædsels
længsel efter deij... gud, gud ! — og jei gjemmer
igjen mit ansikt ve hennes bryst.
— Stakkars min gut! min egen gut! hvisker hun
ømt — jei kunne ikke komme før... Gud, hvor jei
er gla i dei! — og hun blir sittende der og klappe
mei bløtt nedover haare, og jei føier det som om
væll af sunnhet og kraft strømmer fra henne over i
mei–
Jei sitter igjen og ror og ber henne sætte sei bort
til mei og skyve paa aarerne. Uten aa svare rejser
hun sei stille op i agterskotte og hægter op
slæng-kaapen i halsen, øjnene dypt i mine; kaster saa
pludseli begge kanter tilside, saa kaapen af sei sell
glier ned båk henne — og foran mei staar hun,
eventyrli vakker, i sin frygiske hue og det blo-levrete
kjoleliv hvor de praktfulle arme kommer nøkne ut
helt oppe ve skulderen. Et øjeblik staar hun der
slik og ser paa mei me et stolt sanseli smil som vil
hun si : « Er jei ikke dejli! » — saa pludseli me et
spring sitter hun paa toften foran mei, sine knæer
inne mellem mine, en haann paa hver aare, og bøjer
sei sagte fremover og skyver paa, mens de store,
mystisk lysende øjne sænker sei dypt i mine og tar
min sjæl fangen som i en drøm.
Frem og tilbake, frem og tilbake, i langsom
vuggen, følles vore legemer for hvert aaretåk — som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
