Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XLI
Dagen efter. (Manda 23dc Juli 88).
Klokken er mellem toll og ét om formiddan —
frem og tilbake farer jei syk og fortvilet mellem det
bvite huse og det graa veskure og stirrer utover
buglen mot pynten derute tilhøjre, skjønt jei vét jo
at hun skal ikke komme. Vejre er graatt og stille,
øde og tom ligger fjoren utover, øde og tomt og
haapløst er alting, inni mei som utenom mei, og jei
fatter ikke hvordan jei skal kunne hol le det ut — :
Jei vet at hun er ikke gla i mei mer — aall om
hun bare ville si mei det og la mei dø !... Men hun
kommer aldri til aa si mei det, jei kommer aldri til
aa se henne mer jei vét det nok ! jei vét det nok!
...Uten henne kommer jei til aa bli gaaende her
til jei ikke længer lioller det ut og maa dø hér alene
me min rædsel...
— Sludder ! sier jei rasende til mei sell for syv
og tyvende gang — imaaren rejser han, og saa kom
mer hun herned... og ingen vét hvordan det vil gaa
— og ialfall faar jei dø hos henne...
Men nej ! nej ! det erikkesawi / alt er forbi, jei ser
henne aldri mer, liun kar alt afgjort min skjæbne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
