Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noksaa ubøielig, i alle fald slik som Dryden bruker
det, med mandlige rim og den samme rædsel for
en-jambement. Og Dryden har hat fornemmelsen av at
hans forsøk med slik en stanze ikke faldt særlig heldig
ut; han bruker den aldrig mere.
Men stilistisk set er digtet forbausende. Stilen er
ikke saa muskuløs og kraftig som vi senere finder den
i Drydens bedste tid. Men i hvilken grad Dryden i
sin stil slutter sig til kravene som var stillet frem i
Royal Society, viser sig omtrent i hvert vers. Tekniske
uttryk, koncise vendinger; alle uldne «poetiske» floskler
jaget langt væk. Men det er allikevel ikke nok til
at berge digtet. Ingen som engang har læst det, vil
det falde ind at aapne det paany.
Baade ved sin størrelse og ved sit anlæg peker
Annus mirabilis sig ut blandt Drydens tidligere digte.
Men jeg maa ogsaa stanse ved mindedigtet over
Crom-well og hyldningsdigtene til Karl II. Ikke for det at
de er betydelige nogen av dem, men fordi de har
spillet slik en rolle i diskussionen av Drydens
holdning, baade i hans samtid og for hans eftertid.
Digtet om Cromwell er blit til like efter protektorens
begravelse i i658. Kommer man til det digtet fra
Drydens debut som digter, med nogen mindevers skrevet
paa universitetet over den unge Lord Hastings som
døde av kopper, ■— virker Drydens mindedigt over
Cromwell næsten storslagent. Men storslagenheten er
relativ, for det var en ganske forfærdende smakløshet
som kom tilorde i digtet om Lord Hastings; en væsentlig
del av dette digt bestaar av lange og omhyggelig
utførte sammenligninger mellem spirende rosenknopper
og kopper, og Dryden lar tilslut disse sine
rosenknopkopper graate en blank taare over den ødelæggelse
de stifter paa saa vakkert et skind! Den slags
stygheter flekker ikke mindedigtet over Cromwell.
Men om en egentlig har nogen større glæde av at
læse det, er allikevel et spørsmaal. Man faar liten
fornemmelse av den mægtige skikkelse som netop var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
