Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
punkt hvor Dryden, tiltrods for sine advarsler mot
fortolkninger og teologiske spekulationer i det hele tat,
protesterer mot kirkefaderen Athanasius, som
fordømmer alle hedninger. Dryden beretter at han har
forelagt digtet for en teologisk ven, som har raadet ham
til at sløife dette polemiske punktet. Dog tar Dryden
det med, paa den enkelthet maa der altsaa ligge vegt
for ham. Man blir tilbøielig til at gjette paa at det er
der hans «trosbekjendelse» ligger: en ærlig hedning kan
ikke bli fordømt, efter Drydens tro. Men at
procedere paa at Drydens uttryk: hans «trosbekjendelse»
bare skulde angaa dette ene punkt, er dog for meget.
Antagelig gjælder det det hele, men — det maa en
huske paa •— det er Dryden som statsborger der taler,
ikke Dryden som menneske. Derfor er det som
eksisterer for ham de engelske retninger. Tror nogen at
Dryden der av natur er den skeptiske eklektiker,
— han fremhæver det endog selv med styrke her i
fortalen til Religio laici •— vilde han nøiet sig med at
diskutere de 4 engelske kirkeretninger hvis det hadde
gjældt hans eget religiøse standpunkt? Han kjender
Calvin, han nævner principstriden inden oldkirken
hvorvidt Kristus var menneske eller gud — vi ser
altsaa han har studert paa forskjellige kanter, og dog er
diskussionen indskrænket til England. Et indlæg i
religiøs politik -— slik maa vi opfatte Drydens Religio
laici. — Den er ikke nogen forgjænger for det
apologetiske digt om Hinden og panteren; tvertimot er
Religio laici en parallel til den politiske forkyndelse
i digtet om Absalom og Achitophel.
Digtet om lægmandens religion gik noksaa
sporløst hen, Dryden har kanske tænkt at det skulde virke,
jeg vet ikke om muligens skuffelsen over at hans to
forsøk paa at mægle brændte av som raketter uten
at efterlate mere spor end slike, har virket til at han
er blit endnu mere overbevist partigjænger paa Stuart
-siden? I alle fald fortsætter han sin politiske digtning,
om den end er av langt mindre betydning end før.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
