Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 186 —
jei ut i en voksom hulken, og styrter afsted op og
ned i cellen som (;t galt menneske, hulkende saa
det høres lang vej...
Frem og tilbake farer jei afsted, længe længe, kan
ikke stanse, og kan ikke holleop aa hulke ; husker
saa paa at de kan høre mei derute i vagtcellen —
og ræd for at de skal komme inn og spørre hva der
fejler mei kaster jei mei ned paa chæselongen og
borer ansikte ned i puten for aa kvæle hulkingen.
Men den lar sei ikke kvæle, det er mei, som kvæles
isteden — og op styrter jei igjen, hort til bore, og
griper stdrkulkende pennen og skriver :
« Vera ! naa sitter jei her og hulker saa de kan
høre det over hele arresten — aa kom ! kom ! »
Længer rækker jei ikke, jei kan ikke se for taarer,
og de drypper hele tiden ned paa papire saa
bogstaverne flyter ut.
Jei tar et nyt papir og begynner paa igjen, men
det gaar likedan. Hulkende skyver jei det bort og
tar et tredje—likedan!... et fjerde... et femte —
nej, saa kyler jei hulkende pennen i væggen og
styrter igjen afsted op og ned i cellen, hulkende
som en vanvitti..
Men pludseli braastanser jei mitt i cellen, stiv af
rædsel — som et lyn er det slaat ned i mei : « hun
dræper sei inatt!... »
...Det var det hun ville, og jei skjønte det ikke.
Morfinen hun tok er jo nok til aa slaa et menneske
ihjel — imaaren tili er hun dø !...
Og pludseli ser jei henne liggende i sengen som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
