Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 344 —
maa opom papa iaften og høre hvordan det er me
ham ; han er svært syk og skal vist dø snart.
— Jasaa? sier jei og hjælper henne kaapen paa.
Et øjeblik staar hun saa der, færdi, me ydertøje
paa, og ser hen for sei — sætter sei saa træt ned paa
en stol bortve vindue og ser trist op paa mei...
Jei staar der ulykkeli og ser paa henne igjen.
— Har Di aldri længtet efler mei i al denne tiden ?
spør jei saa, sykt.
— Jo, svarer hun stille ; det høres som det kommer
dybt fra hjerte — og saa sænker hun øjnene og blir
sittende og se ned paa sine hænder.
Og mens jei staar der og ser paa henne, skyter
den pludseli op i mei me forfærdeli klarhet den
tanke : at dette er altsaa siste gang jei ser henne —
og hele init legeme opløses i rædsel saa jei er like
ve aa segne om. Men krampagti holler jei mei
oprejst og bare strækker me en fortvilet bevægelse
hænderne ut imot henne,
Hun tar dem og trykker den — og saa hvisker jei
hulkende :
— Tak for at Di kom !... jei er forfærdeli gla for
at jei i alfali har faat forklart Dem alt dette saa pas
som jei har faat — gud!... tak for at Di ikke er
vonn paa mei!
— og pludseli ligger jei der paaknæ foran henne,
me armene om hennes liv og hode gjemt ve hennes
bryst, og storhulker.
Hun sitter der, stille, og stryker mei bløtt nedover
haare...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
