Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
fra sig gjennem at omsætte dem i digtning; det
slags fantasivirksomhed er det naturligvis ikke
Ibsen’s mening at fordømme. Det vilde jo være
et selvmordsattentat Tvertimod er det netop en
af anklagerne mod Per Gynt, at han ikke har
fulgt Goethe’s praksis. Husk bare sangenes ord
i sidste akt:
«Vi. er sange;
du skulde sunget os! —
Tusende gange
har du knuget og tvunget os.
I din hjertegrube
har vi ligget og ventet; —
vi blev aldrig hentet.
Gift i din strube!»
De sange, han skulde have sunget, staar ikke
i noget modsætningsforhold til de tanker, han
skulde have tænkt, det løsen, han skulde have
stillet, de værker, han skulde have øvet. Men
et er at omsætte virkelighedsindtrykkene i
digtning, et andet at gaa afveien for virkeligheden,
drømme sig væk fra den. Det første er en
livsgjerning, det andet et bedøvelsesmiddel.
Og om farerne ved at anvende fantasien som
bedøvelsesmiddel er det jo netop, «Per Gynt»
inderst inde dreier sig. Den digter, der i «Brand»
havde opstillet «mandeviljens quantum satis» som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
