Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,209
I «Gjengangere» lykkedes det for første gang
ideologen Ibsen og dramatikeren af samme navn
helt ud at finde hinanden, og siden «Vildandens»
tilblivelse er deres inderlige forening ikke bleven
brudt. Saavel den negative som den positive
side af hans verdensopfatning, saavel hans kritik
over det, som er, som hans udsyn mod det, som
ventes, er baade psykologisk og dramatisk gaaet
helt op i skuespillene, er bleven kjød og blod i
de handlende personer ikke mindre end i den
dramatiske organisme.
Idet han kom til fuld klarhed i sin opfatning
af den kamp, som kjæmpedes omkring ham og
i ham mellem en gammel og en ny tid, fandt han
nemlig sit oprindelige tragiske grundmotiv igjen
i en ny skikkelse: «modsigelsen mellem evne og
higen, mellem vilje og mulighed», og paa denne
dybe modsigelse er det, han har bygget den
række af moderne dramer, der har bragt hans ry
saa vidt ud over verden. Idet han kom til fuld
erkjendelse af, hvilken gjennemgribende rolle denne
modsigelse spillede i nutiden, indsaa han, at en
tragiker ikke behøvede at hente sine emner
hverken fra sit eget lands eller fra fremmede landes
historie. Der var nok af tragiske konflikter i
vor egen tid. Og han indsaa tillige, at han ligesaa
14 — H Jæger: Henrik Ibsen og hans værker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
