Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 232 —
— Her er jo udmærket, sier hun da vi er der
—-gaa naa me dere ! for naa skal jei klæ a mei —- og
hun smutter hen båk en busk ve strannen.
Gaarder gaar helt op til huse igjen, men jei stanser
mitt i bakken og blir staaende og se ned...
Pludseli kommer hun noken frem bak busken
dernede, ut paa strannen — det er ikke mørkere
enn at jei tydeli kan se hennes slanke hvite
skikkelse mot det sorte vann.
— Gaa længer væk! roper hun opover til
mei, og jeg gaar et par skritt — men stanser saa
igjen og blir staaende som fastnaglet og stirre
derned med volsomt bankende hjerte.
Og ut vader hun i vanne et temmeli langt stykke
uten at det gaar henne længer enn til mitt paa
læggen ; saa endeli blir det litt dypere, det
rækker henne til midt paa laarene — og hun lægger
sei ned og svømmer og plasker omkring...
Me bankende hjerte staar jei der og haaper at
hun tilslut skal rejse sei og vade inover igjen;
men isteden svømmer hun helt inn over
lang-grun-nen, og hennes hvite skikkelse rejser sei pludseli
i vejre helt inne ve strannen, og er strax
forsvunnet bak busken dernede.
— saa først mærker jei at det si-regner, og
lænker paa hennes klær som blir vaate.
Noen minutter efter kommer hun paaklædd
frem paa strannen igjen og jei skynner mei
nedover mot henne.
— Di var altfor nær ! sier hun og truer til mei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
