Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXVII
Dagen efter. (Tirsda 10de Juli 88).
Klokken kan vel være som ét om natten, da vi
i mørkt skyet vejr stanser paa vejen like opfor
husene hvor hun bor — og hun slaar armene om
halsen paa mei og kysser mei til gonatt.
— Gonatt! hvisker jei nervøst og trykker henne
krampagti inntil mei — og kjenner alt hvor syk
jei blir ve at hun gaar.
— Imaaren formidda kommer jei ned til dei
igjen ! hvisker hun muntert—og river sei saa løs
og løper sei vej.
Alene slaar jei igjen i natten me den underlie
skjælvingen i alle muskler og stirrer efter henne
til hun er forsvunnet om hjørne a havestuen
dernede, og vandrer saa syk og fortvilet hjemover
— aah ! hvor jei ikke holler ut naar hun ikke er
her !...
Aanej, det var nok fælt allikevel me denne
forlængelse af dødskampen — gid! gid! Jet var
over...
Ikke for det: naar hun er her har jei det jo
ikke saa ont; hun er snil mot mei og jei faar
lov aa kysse henne og klappe henne, og hun ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
