Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Genf og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II.
Genf og Rousseau.’
Jeg forsøkte i torrige forelæsning gjennem nogen av de
mest iøinefaldende træk at gi en forestilling om de
love og institutioner som Calvin i henved 30 hvileløse
aar paatrykte Genf.
Hvad var resultatet? Hvorledes blev de borgere som
levde under al denne daglige kontrol? Hvorledes artet
livet sig under inflydelsen av disse luksuslove, dette
konsistorium og denne regjering, konsistoriets villige
tjener?
Svaret beror jo tor en stor de! paa de øine man ser
med. — For det samtidige reformerte Europa straalet det
nye Genf som en ædelsten, som tiltrak alles beundrende
opmerksomhet. Fra alle kanter valfartet troende skirer
til den nye læres hellige stad, flokkedes om Calvins
kateter i akademiet eller hans talerstol i den genfiske
Peterskirke. Og alle var de overstrømmende av be=
geistring over det de saa omkring sig, borgernes alvor
og dvd og oprigtige gudsfrygt. I 1556 opholdt den
berømte skotske reformator John Knox sig i længere tid
i Genf, og han mente at til Genf maatte man reise,
vilde man lære den sande kristendom at kjende. «Siden
’ Kn stor del av stoffet til dette kapitel er hentet fra Eugéne
Ritters nedenfor nævnte arbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
