- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Barndom og Ungdom /
95

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Paa vildstraa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

95

rødmende, at det er Marion som har git mig det. Ma*
rion var husets kokke, en helt igjennem bra pike, hvem
ingen tiltrodde tvvagtighet. Man sender bud efter hende;
hun kommer; man viser hende baandet. Jeg fremfører
med frækhet min beskyldning; hun staar der ganske tor*
tapt, tier, tilkaster mig et blik som vilde ha awæbnet
en djævel; men mit grumme hjerte staar imot. Tilslut
negter hun, — med sikkerhet, men uten heftighet; hun
vender sig mot mig, ber mig betænke, og ikke vanære en
pike som aldrig har gjort noget galt; men jeg gjentar
min erklæring og paastaar like op i hendes aapne ansigt
at hun har git mig baandet.» — Man gjør ikke noget
videre ved historien, men Rousseaus frække sikkerhet
gjorde dog at man trodde ham, og den stakkars Marion
forlot huset med en plet paa sit rygte.

Rousseau kommenterer sin lumpenhet paa adskillige
sider i Corifessions, og hans kommentar interesserer os
mere end selve historien. Han søker at forklare hvor*
ledes han kunde komme til at bli saa grum; han hadde
ingen onde hensigter, han vilde ikke paa nogen maate
Marion ilde; tvertimot, han var glad i hende. Men det
som voldte hans frækhet, det var her, som saa ofte i
Rousseaus liv, — skamfølelsen. «Da jeg saa hende komme,
var mit hjerte sønderknust; men alle disse menneskers
nærværelse var sterkere end min anger. Jeg var ikke
noget ræd for straffen, jeg frygtet kun skammen; men
den frygtet jeg mer end d«den, mer end forbrydelsen,

mere end alt i verden.–-Skamfølelsen alene gjorde

mig fræk; og jo mere forbrydersk jeg blev, desto mere
gjorde skammen for at tilstaa mig uforfærdet. Jeg saa
kun rædselen ved at bli røbet, ved offentlig, i min egen
personlige nærværelse, at bli erklært for tyv, løgner,
bakvasker.» —

Med andre ord: hans forfængelighet var sterkere end
alle andre hensyn — frygten for selv at komme i gape»
stokken lot ham uten betænkning ofre en anden, en
uskyldig Han tilføier til sin ovenstaaende forklaring:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:49:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jjrouseau/1/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free