Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
endskjønt,» heter det i indstillingen, «den metode at
skrive noterne i en eneste horisontallinje og med sifre,
ikke er ny, da de gamle allerede brukte den, og da man
for mere end 65 aar siden atter vilde indføre den, saa
maa det dog indrømmes at hr. Rousseau har git denne
metode en ganske anderledes utstrakt anvendelse, og at
det han har tilføiet, paa en viss maate stempler den som
hans eiendom. Endvidere finder akademiet at hans ar«
beide er utført med kunst og fremstillet med stor klar«
het; at forfatteren behersker det stof han behandler, og
at det er ønskelig at han kan komme til at fortsætte
sine undersøkelser for at hjælpe til en lettere utøvelse av
musikken.»
Trods denne høflige anerkjendelse gik dog akademiets
konklusion ut paa at Rousseaus metode hverken var ny
eller — i den skikkelse hvori den forelaa — anvendelig.
Rousseaus skuffelse var voldsom, og den bitterhet han
følte over den — virkelige eller indbildte — uret han led,
gaar endnu — 30 aar efter — igjen i de ord hvormed
han i Confessions mindes den smertefulde oplevelse.
«Under mine forhandlinger med disse herrer overbeviste
jeg mig — med likestor sikkerhet som overraskelse — om,
at hvis undertiden lærde mænd har færre fordomme end
andre mennesker, saa holder de til gjengjæld desto fastere
paa dem de har. Deres indvendinger var for største«
parten svake og urigtige; jeg indrømmer at jeg svarte
ængstelig og uttrykte mig daarlig; men hvor avgjørende
mine grunde var, saa lykkedes det mig dog ikke en ene«
ste gang at faa dem til at forstaa mig helt ut eller at til«
fredsstille dem. Jeg var altid like forbløffet over den
lctvinthet hvormed de i nogen velklingende fraser avviste
mig uten at ha forstaat mig.»
Fra akademiet appellerte Rousseau derefter til tidens
største musikalske autoritet, Rameau. Men Rameau var
— trods sin enestaaende indsigt — ikke den mand som
var oplagt til at glæde sig over andres bedrifter, og uagtet
han nok indsaa fordelene ved talskriften, saa la han dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
