Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Utbruddet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
storhet paa bonder, begyndte at degenerere med Ennius
og Terents, og efter Ovid, Catull, Martial blir verdens«
staden, som engang var dydens tempel, skuepladsen for for*
brydelser, nationernes skjendsel og barbarernes leketøi.
Og hvad skal man si om det gamle Byzanz eller om
nutidens Kina?
Overalt og uten undtagelse gjentar det samme sig.
Ser vi derimot hen til de faa folk som har holdt sig
fri for oplysningens smitte, saa er det ganske andre bil»
leder som rulles op for os. De gamle persere, skytherne,
germanerne, ingen kunde motstaa dem, fordi de var
dydige og ubesmittet av kunst og videnskap. Det samme
gjaldt Rom saa længe det endnu var fattig og uvidende;
og endnu i vore dage lever der et folk som har fast»
holdt sig i sin bondeagtige simpelhet, og derfor staar
som et mønster paa mod og troskap (genferne).
Intet viser klarere sandheten av denne iagttagelse end
en sammenligning mellem Athen og Sparta. Athen blev
høflighetens og den gode smaks, talernes og filosofernes
land; bygningernes eleganse svarte ti! sprogets: overalt
saa man marmor og lerret levendegjort av de største
mestres hænder; fra Athen utgik alle de mesterverker
som skulde komme til at staa som monstre for alle for»
dærvede tider. — Billedet av Sparta var mindre straa«
lende. «Der», sa de andre folkeslag, «fødes menne»
skene dydige, og selve landets luft synes at inspi«
rere dvd.» Fra spartanerne eier vi kun minderne om
deres heltegjerninger. Men mon slike monumenter skulde
være mindre værd for os end de merkelige marmor»
statuer som Athen har efterlatt os? — Sparta vedblev at
leve i sin lykkelige uvidenhet og med sine republikanske
dyder længe efter at Athen med al sin glimrende kunst
og videnskap var gaat til grunde.
Enkelte vismænd stod dog imot den almindelige
strøm og hævdet dyden i selve musernes hjem. Saaledes
har fremfor alle den største av alle filosofer, Sokrates,
uttalt den strengeste dom om sin tids lærde og kunst»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
